Skulpturen af Pan, der har sex med en ged,
stod i en have i Herculaneum
før Vesuv-udbruddet i år 79 e.Kr.

Efter månekatastrofen blev Månen et planetarisk lig, men da menneskets evolution begyndte på planeten Jorden, var det med et frygteligt handicap, der har været som en usynlig klods om benet på det enkelte menneskes udvikling. Menneskeheden har været hæmmet af den skjulte, evolutionære fejludvikling helt tilbage fra måneevolutionen, og den har bragt den med sig gennem alle de racemæssige udviklinger lige siden. Og den forfølger stadig menneskeheden som en ond skygge. Problemet er, at mennesket har fejludviklet sit seksuelle aspekt, som er et af de mest fundamentale i den menneskelige konstitution, for seksualiteten er selve skabelsesaspektet. Menneskeheden har fordrejet seksualiteten ved at bruge den til forkerte formål. Den har forbundet det vigtige energiaspekt til følelsesmæssige og mentale energier, og dermed er de blevet låst fast i en skæv udvikling.

For nutidens menneskehed ligger den evolutionære katastrofe på Månekæden og dens følgevirkninger dybt under bevidsthedstærsklen. Den bibelske beretning om syndfloderne var en gentagelse af månekatastrofen – bare i mindre målestok. I begge tilfælde var der tale om et grotesk misbrug af seksualkraften, som resulterede i, at evolutionen skabte en lang række blandingsvæsener, der ikke havde nogen fremtid i den planlagte evolutionsproces.

Griffen (øverst) og basilisken (nederst) er udtryk for mytiske fabeldyr,
der har eksisteret i symbolikken – ikke i virkeligheden,
men inspirationen stammer fra menneskehedens fjerne fortid.

Nogle dyrearter og mennesker avlede en slags fabelvæsener, som var golde, og derved blev hele evolutionsprocessen afsporet. Nogle er blevet til de symbolske fabeldyr i myterne – f.eks. griffen[1] og basilisken.[2] Den mest kendte er kentauren, der er en blanding af et menneske og et dyr med menneskeoverkrop og hestebagkrop. Zoofili[3] (sex med dyr) var meget udbredt i de tidlige evolutionsbølger.[4]

_________________________________

[1] En grif er et fabeldyr med krop som en løve og hoved, hals og vinger som en ørn. Man mener, at navnet stammer fra det oldsemitiske ord ”krb”, der betyder ”kerub”. Det er lånt fra græsk i formen ”gryps” eller ”grypos”, som betegnelse for de griffer, der dukkede op i græsk kunst på 600-tallet f.Kr. Det blev overført til latin i formen ”gryphus”. Fra det tyske ”Greif” kom ordet ind i dansk i formene "grib" og "grif".

[2] En basilisk er et fabeldyr i græsk og europæisk mytologi. Navnet kommer fra græsk ”basileos”, der betyder "konge", og ”basiliskos”, der betyder "lille konge". Basilisken blev ofte kaldt "reptilernes konge".

[3] Zoofili er defineret som et menneskes seksuelle tiltrækning til dyr og klassificeres som en parafili (seksuel drift forbundet med særlige objekter). Menneske/dyr-interaktion refereres ofte til som zooseksualitet, sodomi, dyresex eller i juridisk terminologi som crimen bestialis, og en udøver af den form for seksualitet kaldes sodomit.

[4] Læs artiklen af Hardy Bennis: MYSTERIET-OM-MENNESKETS-INDIVIDUALISERING

_________________________________