Egypten – en efteratlantisk civilisation
En af de første store civilisationer efter den sidste store ”syndflod”, hvor den sidste atlantiske ø Poseidonis sank i havet, var den egyptiske. Denne information er samtidig løsningen på en gåde, som har været uløselig for nutidens historikere, for de har ingen forklaring på, at et begrænset landområde langs Nilen, der iflg. egyptologerne var beboet af et ret primitivt folk, på ufattelig kort tid kunne udvikle sig fra stenalderniveau til et folk, der i historisk tid skabte en af verdens største civilisationer. Forklaringen er, at egypterne var atlantider, og Egypten er en efteratlantisk civilisation. Det, der omtales i Bibelen som Noahs ark, er en legende, der er baseret på det tidspunkt, hvor atlantiderne forlod den sidste ø, inden den sank i havet. Atlantiderne sejlede over Sahara, som dengang var et hav. De slog sig ned på Egyptens kyster og bredte sig langs Nilen, og forklaringen på Egyptens usandsynlige hurtige udvikling er, at det var højtudviklede atlantider, der blev sejlet fra resterne af det atlantiske kontinent til Egypten, og her reinkarnerede den højt udviklede del af menneskeheden i de efterfølgende perioder. Flugten fra Atlantis lagde grunden til den flere tusinde år lange egyptiske civilisation, som udførte mange underværker, som i nutiden betragtes som mirakler eller magi. Det samme skete i øvrigt med de arker, der sejlede vestpå og grundlagde de store Syd- og Nordamerikanske civilisationer.
Den egyptiske kulturs høje udvikling skyldtes udelukkende den postatlantiske kultur, som de medbragte fra Atlantis. De medbragte bl.a. et indvielsessystem, som blev et forbillede for den ”nye verdens” indvielsescentre, hvor nogle af datidens mest udviklede personligheder, gennemgik de meget krævende indvielser – herunder det store antal indviede faraoer og ypperstepræster, og den lange række af verdens største tænkere og filosoffer, som besøgte Egyptens indvielsescentre. Systemet med indvielsestempler blev senere oprettet flere andre steder – bl.a. i Grækenland, Babylon, Indien og Kina.
I den egyptiske civilisations lange historie opnåede menneskeheden nogle høje åndelige kulminationer, men meget af landets historie er desværre forsvundet – ikke mindst fordi erobrere, der var drevet af religiøs fanatisme, har brændt og ødelagt fortidens skriftruller og bøger, der rummede viden om fortidens historie. Mange templer og store mindesmærker, som stadig er bevaret, er fyldt med hieroglyffer, relieffer og symboler, som stadig skjuler åndelige hemmeligheder, der en dag vil blive afsløret.
|