Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

CLAIRVOYANCE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Clairvoyance-e-bog-C-W-Leadbeater

CLAIRVOYANCE (10 af 10)


Når man er overbevist om clairvoyancens kraft, er der første spørgsmål: Hvordan kan evnen udvikles? Der er mange teknikker, men der er faktisk kun én, der med sikkerhed kan anbefales.

CLAIRVOYANCE (10 af 10)

9. kapitel

Metoder til udvikling

 

Når et menneske bliver overbevist om, at clairvoyance er et faktum, og at clairvoyancen rummer vigtige kræfter, er det første spørgsmål som regel: ”Hvordan kan jeg selv udvikle den clairvoyante evne, der angiveligt ligger latent hos alle mennesker?”

Clairvoyance kan udvikles med mange metoder, men der er kun én, der med sikkerhed kan anbefales til almindeligt brug. Og den omtales til sidst! Hos verdens mindre udviklede nationer er clairvoyance blevet aktiveret på forskellige uheldige måder. I nogle stammer i Indien bruger man narkotiske stoffer eller indånder berusende dampe. Hos dervisherne snurrer man hurtigt rundt i en vanvittig, ophidset hvirveldans, indtil der indtræder en tranceagtig bevidsthedstilstand. Hos voodoo-tilhængernes afskyvækkende ceremonier bruger man grusomme ofringer og sort magi. Den slags metoder bruges heldigvis ikke i Vesten, selv om der findes et stort antal amatører, der forsøger at praktisere den gamle kunst, hvor man f.eks. bruger selvhypnose. Eksempelvis stirrer man længe og koncentreret på et lysende punkt. Eller man gentager et mantra, indtil det skaber en tilstand af halv bevidstløs tilstand. En anden skole bruger de indiske systemer til regulering af åndedrættet osv.

Der er god grund til at advare kraftigt mod de omtalte metoder, for de er meget farlige for almindelige mennesker, der som regel ikke har begreb om, hvad det er, de går i gang med – heller ikke selv om de bare ønsker at gøre nogle forsigtige eksperimenter med en ukendt verden. Selv hvis man får mulighed for at udvikle clairvoyance ved at lade sig mesmerisere af en anden, skal man ubetinget sige nej, for det kræver, at der eksisterer et forhold mellem magnetisøren og den magnetiserede, der er baseret på total tillid og kærlighed – dvs. fuldkommen renhed i hjerte og sjæl, i følelser og tanke, som man kun ser hos verdens store helgener.

Eksperimenter med mesmerisk trance har som regel stor interesse, for metoden indebærer en mulighed for at demonstrere over for skeptikere, at clairvoyance er et faktum, men alligevel er der god grund til aldrig at tilbyde sig som deltager i et forsøg, for det skal udføres på betingelser, der er næsten umulige at opfylde.

Helbredende mesmerisme er noget helt andet. I den form for mesmerisme sættes patienten ikke i en trancetilstand. Her forsøger man at fjerne patientens smerter eller sygdom, eller at tilføre vitalitet ved hjælp af magnetiske strygninger. Og selv hvis behandleren er utrænet, men har et godt helbred og arbejder ud fra gode motiver, er det usandsynligt, at patienten vil tage skade af behandlingen. I tilfælde af en større operation kan et menneske endda have gavn af mesmerisk trance, men det er ikke en tilstand, man skal eksperimentere med. Det bedste er at fraråde, at man forsøger enhver form for eksperimentel udforskning af et område, der for den studerende stadig hører til naturens skjulte men enorme kræfter, før man har læst og forstået alt det, der er skrevet om emnet i den seriøse åndsvidenskabelige litteratur. Men det bedste vil være at udvikle evnerne under ledelse af en kvalificeret lærer.

Spørgsmålet er nu – hvor finder man en kvalificeret lærer? Et godt råd er, at man ikke søger blandt de undervisere, der annoncerer med, at de er lærere, og som tilbyder at indvie folk i tidsaldrenes hellige mysterier mod betaling, eller lover udvikling af clairvoyance eller andre metafysiske evner, mod et honorar, og hvor enhver tilfældig ansøger kan få adgang.

I bogen er der blevet sagt meget om nødvendigheden af en meget omhyggelig træning af en kompetent lærer. Der er også sagt meget om de næsten ubegrænsede fordele, den trænede clairvoyant har frem for den utrænede – men spørgsmålet er stadig det samme – ”hvor får man den definitive træning?”

Svaret er, at man får træningen der, hvor man altid har fundet den – hos mestrene i Det Store Hvide Broderskab. Det er dem, der før i tiden, i nutiden og al fremtid leder menneskehedens evolution. Det er dem, der styrer og leder menneskehedens udvikling i overensstemmelse med de kosmiske love. Men hvordan får man adgang til mestrene? Hvordan kan en aspirant, der ønsker viden og udvikling, gøre mestrene opmærksom på, at man ønsker deres undervisning?

Igen er svaret – kun ved hjælp af de gamle metoder. Der findes ingen nye, hurtige og smarte metoder, som gør det muligt for et menneske uden besvær at blive værdig til at blive optaget i mestrenes esoteriske skoler. Ingen hurtige ruter eller smutveje fører til den lærdom, der skal erhverves og integreres. Det er ikke eleven, der finder mesteren. Det er mesteren, der finder eleven. Både i oldtiden og i nutiden lægger mesteren mærke til et menneske, når det begynder at gå selvudviklingens langsomme og besværlige vej. Først skal man lære at kontrollere sig selv. Man skal blive den, som man udmærket ved, man burde være. De forskellige skridt på udviklingsvejen er ingen hemmelighed. De er beskrevet i detaljer i Usynlige hjælpere,[1] og derfor er der ingen grund til at gentage dem her. Det er ikke en let vej, men det er en vej, som alle før eller senere skal gå, for evolutionens overordnede lov driver langsomt men sikkert menneskeheden imod dens mål.

Blandt de mennesker, der beslutter sig til at tage imod udfordringen og gå udviklingsvejen, vælger mestrene deres aspiranter. Det er kun ved at træne og dygtiggøre sig selv, at man gør sig egnet til at mestrenes opmærksomhed og undervisning. Et menneske uden den nødvendige kvalifikation kan melde sig ind i alverdens hemmelige loger eller bevægelser, og udføre hemmelige ritualer, men det kommer ikke nærmere til målet af den grund. Mestrenes valg afhænger af, om aspiranten er seriøs og målrettet. Ikke af medlemskab af loger og organisationer.

Det er den eneste absolut sikre metode til at udvikle clairvoyance. Man er nødt til at bruge al sin energi på den moralske og mentale udvikling, og på et af udviklingsstadierne vil clairvoyancen og andre af de metafysiske evner spontant vise sig. Men der er desuden én metode, der anbefales, og som altid er blevet anbefalet. Den skal praktiseres med forsigtighed og respekt, og ved hjælp af den, er der utallige eksempler på, at der er udviklet en ren type clairvoyance. Metoden hedder meditation.

Man skal vælge et fast tidspunkt hver dag – et tidspunkt, hvor man er sikker på, at man kan være i fred og meditere uforstyrret. Og det er bedre at meditere om dagen end om natten. På det daglige fastlagte tidspunkt tillader man sig i 10-15 minutter at give tankesindet fuldstændigt frihed for tanker, følelser og gøremål, der har relation til det fysiske liv. Når den situation, disciplin og rytme er skabt, bruger man en meditationsteknik til at rette kraften i hele sin natur mod det højeste åndelige ideal, man kender. Man vil opdage, at fuldkommen tankekontrol er meget vanskeligere, end man troede. Men efterhånden som man gradvis opnår kontrol, bliver man bedre og bedre til at løfte og koncentrere tankerne, og processen vil medføre, at de indre verdener lidt efter lidt åbner sig for den mediterendes blik.

Som forberedende træning til meditationen vil det være klogt at arbejde med koncentration i dagliglivets handlinger – selv de mindste. Hvis man skriver et brev, skal man forsøge kun at tænke på brevet. Hvis man læser en bog, skal man forsøge at undgå associationer, så tankerne ikke får lov til at vandre væk fra bogens indhold og forfatterens fortælling. Det er vigtigt at lære at kontrollere tankesindet, for dermed bliver det muligt også at få kontrol over følelserne og begærlivet. Man skal tålmodigt arbejde med at opbygge kontrol over tankerner, sådan at man altid ved nøjagtigt, hvad man tænker på og hvorfor. På den måde bliver det muligt at aktivere tankesindet eller holde det i ro efter behov.

Men sandheden er nok, at hvis mennesker, der inderligt ønsker at blive clairvoyante, fik evnen kortvarigt én dag eller bare en time, så er det langt fra sikkert, at de ville vælge at beholde den. Den giver ganske vist adgang til nye verdener, der kan studeres, og nye evner, der kan gøre gavn, og navnlig af sidste grund mener de fleste, at det er umagen værd at udvikle clairvoyance, men man må ikke glemme, at for et menneske, som stadig af karmiske pligter tvinges til at leve i den fysiske verden, er clairvoyance bestemt ikke kun en velsignelse. Verdens ondskab og begær vil konstant være synligt til stede, og det er en tung byrde for det menneske, der har fået synsevnen. I begyndelsen vil den clairvoyante sandsynlig være tilbøjelig til at gentage Schillers inderlige bøn:

 

Dein Orakel zu verkünden,

warum varfest Du mich hin

In die Stadt der ewig Blinden,

mit dem aufgeschloss’nen Sinn?

Frommt’s, den Schleier aufzuheben,

wo das nahe Schreckniss droht?

Nur der Irrthum ist das Leben,

dieses Wissen ist der Tod.

Nimm, o nimm die traur’ge Klarheit

mir vom Aug’ den blut’gen Schein!

Schrecklich ist es Deiner Warheit

sterbliches Gefäss zu sein!

 

Det kan oversættes sådan:

”Hvorfor har du sådan kastet mig

ind i de evigt blindes by

for med åbnet sans at forkynde dit orakel?

Nytter det at løfte sløret, hvor den nære rædsel truer?

Kun uvidenhed er liv – denne kundskab er døden.

Tag den sørgelige klarsynethed tilbage.

Fjern det grusomme lys fra mine øjne!

Det er frygteligt at være din sandheds dødelige kanal”.

 

 

Og længere fremme udbryder han:

”Giv mig min blindhed tilbage,

mine sansers lykkelige mørke

– tag din frygtelige gave tilbage!”

 

Det er selvfølgelig en følelse, der forsvinder, for det højere syn viser hurtigt kandidaten noget større og vigtigere, og det giver sikkerhed for, at uanset hvordan manifestationerne i den fysiske verden opfattes, så arbejder alt sammen til gavn for alle. Uvidenheden, ondskaben, begæret og lidelserne eksisterer, uanset om man kan se dem eller ikke. Og når man kan se dem, er man trods alt bedre i stand til at give rigtig og effektiv hjælp, end hvis man arbejder i mørke. På den måde lærer man gradvis at bære sin del af verdens karma.

Der findes desværre clairvoyante mennesker, som er i besiddelse af et aspekt af evnen, men samtidig forstår de ikke, hvorfor de har evnen, og hvad den skal bruges til. Derfor bruger de den til primitive og egoistiske formål – og nogen går så vidt, at de annoncerer som det, man kan kalde ”business-clairvoyante”, hvor evnen bruges egoistisk som et middel til at tjene penge. Det er unødvendigt at sige, at egoistisk brug af evnen er nedværdigende og en degradering af clairvoyancen. Det afslører, at den, der har fået evnen, har udviklet den, før den moralske side af karakteren er blevet tilstrækkeligt udviklet til at klare det pres, som evnen medfører. Når man har kendskab til mængden af dårlig karma, der ophobes ved at bruge evnen til egoistiske formål, ændres den umiddelbare følelse af aversion straks til medfølelse med det ulykkelige menneske, der sandsynligvis handler i uvidenhed.

Man hører nogle gange, at clairvoyance er ødelæggende for alt privatliv, og at det giver en ubegrænset evne til at undersøge andre menneskers hemmeligheder. Der er ingen tvivl om, at man får denne evne, men alligevel virker udtalelsen komisk på enhver, der har erfaring med evnen. Holdningen er måske relevant, hvis det drejer sig om ”business-clairvoyante” og deres meget begrænsede evner, men for det menneske, der har udviklet evnen ved intensiv træning og under seriøs vejledning og undervisning, og derfor har den fulde evne, gælder der tre meget vigtige fakta. For det første er det helt utænkeligt, at et menneske, der ser de udvidede forskningsområder, som åbner sig for den ægte clairvoyance, skulle have det mindste ønske om at udspionere andre menneskers små og ligegyldige hemmeligheder. For det andet – hvis en ægte clairvoyant ved en tilfældighed har fået adgang til private informationer, så vil den moralske udvikling på både det fysiske plan og de indre bevidsthedsplaner selvfølgelig forhindre, at man overhovedet overvejer at tilfredsstille sin nysgerrighed. Og for det tredje – enhver elev får altid omhyggelige instrukser om de begrænsninger, der gælder for brugen af evnen, så snart der er tegn på, at den er ved at udvikle sig. Kort fortalt består begrænsningerne i, at evnen aldrig må bruges til at udspionere, at evnen aldrig må bruges til egoistiske formål, og at den aldrig må bruges til at demonstrere fænomener.

Den samme moral og de samme hensyn, der skal styre handlingerne hos et menneske på det fysiske plan, gælder også på astralplanet og mentalplanet. Og eleven må aldrig under nogen omstændigheder bruge den magt, den udvidede indsigt giver, til at fremme egoistiske og materialistiske fordele. Det er ikke tilladt at give det, der i spiritistiske kredse kaldes en ”test” – dvs. at give skeptikere på det fysiske plan indiskutable beviser på, at man er i besiddelse af det, der for dem betragtes som en ”overnaturlig” evne.

Mange protesterer mod den sidste regel: ”Hvorfor må man ikke det? Det vil gøre det nemt at overbevise skeptikere, og det er der stort behov for!” For det første glemmer man, at mennesker med viden og evner, ikke har ønsker om eller behov for at overbevise skeptikere, for de interesserer sig ikke for skeptikerens holdninger og overbevisninger. For det andet er det langt bedre for skeptikere, at de lidt efter lidt udvikler sig og får en intellektuel forståelse af virkelighedens natur, i stedet for pludselig at blive præsenteret for informationer, der ændrer deres verdensbillede med en slags ”knockout”. Emnet er grundigt behandlet af A.P. Sinnett i bogen Occult World.

Det er ofte vanskeligt for nogle at forstå, at dum sladder og ligegyldig nysgerrighed, som menneskehedens uintelligente majoritet er voldsomt optaget af, ikke har nogen plads i disciplens mere ægte liv. Derfor er de interesseret i at vide, om en clairvoyant, som ikke har noget specifikt ønske om at se noget, der hører til privatlivet, alligevel ved et tilfælde afslører en hemmelighed, som et andet menneske forsøger at skjule. Det kan sammenlignes med, at blikket tilfældigt falder på en sætning i et andet menneskes brev, der ligger åbent på bordet. Og naturligvis kan det ske – og hvad så? I begge tilfælde fjerner et moralsk menneske straks blikket, og lader som om, det ikke havde set noget. En ægte esoteriker er ikke interesseret i folks private sager, undtagen når det er en nødvendig del af arbejdet med at hjælpe dem. En ægte esoteriker har altid mange opgaver, og derfor er der ikke plads til nysgerrighed i den trænede clairvoyantes liv.

Selv ud fra den smule, der er sagt om de begrænsninger, der kræves af en elev, er det klart, at den clairvoyante i rigtig mange tilfælde vil vide langt mere, end det er tilladt at sige. Det gælder selvfølgelig i langt højere grad visdommens mestre, og det er årsagen til, at de esoterikere, der har det privilegium af og til at få adgang til dem, lægger så stor vægt selv på få ord fra dem vedr. emner, der ligger uden for mestrenes direkte undervisning. En mesters eller en indviets mening om et hvilket som helst emne, har særlig værdi, fordi deres overblik overhovedet ikke kan sammenlignes med et menneskes begrænsede forståelse.

En mesters position og udvidede evner repræsenterer i virkeligheden hele menneskehedens arv, og selv om menneskeheden i øjeblikket befinder sig meget langt fra mestrenes udviklingsniveau og kraft, vil alle mennesker en dag nå deres niveau. Og verden vil være totalt forandret, når hovedparten af menneskeheden engang har udviklet den højere clairvoyance. Tænk bare på den forskel det vil gøre for historieskrivningen, når alle kan læse ”optegnelserne”. Og for naturvidenskaben, når alle de processer, der i nutiden bare er teorier, kan iagttages i hele deres forløb. Og for lægevidenskaben, når både læge og patient klart og præcist kan se alt, hvad der sker i kroppen. Og for filosofien, når der ikke længere er nogen mulighed for diskussion om dens grundlag, fordi alle er i stand til at se det videre aspekt af sandheden. Og for spørgsmålet om beskæftigelse, når alt arbejde er en glæde, fordi ethvert menneske kun bliver sat til det arbejde, som det er bedst til. Og for opdragelsen, når børnenes tankesind og hjerter ligger åbne for den lære, der skal forme deres karakter. Og for religionen, når der ikke længere er nogen mulighed for uenighed om dogmerne, fordi sandheden om tilstandene efter døden og den kosmiske lov, der styrer verden, er indlysende for alle.

Og fremfor alt vil det være meget lettere for mennesker under udvikling at hjælpe hinanden under de langt friere forhold. De muligheder, der åbner sig for tankesindet, er som et strålende udsyn til alle sider. Menneskehedens udvikling bliver en ægte guldalder. Men det er godt, at de magtfulde evner ikke bliver hele menneskehedens eje, før den har udviklet en langt højere moral og visdom. Ellers vil menneskeheden bare endnu en gang opleve den atlantiske civilisations frygtelige undergang – blot endnu værre. Dengang forstod man ikke, at større magt betød større ansvar. Og de fleste i den nuværende menneskehed var selv atlantider. Der er derfor grund til at håbe, at menneskeheden har lært af fortidens fiasko, og at den består prøven, når mulighederne for det mere omfattende liv endnu en gang bliver mulig.

 

 

_________________________________

[1] C.W. Leadbeaters Usynlige hjælpere kan frit downloades: USYNLIGE HJÆLPERE

_________________________________

Artikel-Clairvoyance-e-bog-C-W-Leadbeater
Download-fil: CLAIRVOYANCE - C.W. Leadbeater


Artikel-Clairvoyance-e-bog-C-W-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: CLAIRVOYANCE