Konger og avatarer
At vælge eller blive udvalgt til at leve hele sit liv uafhængigt af de almindelige fysiske og materialistiske begrænsninger til fordel for et liv i fuldkommen enhed med selve sandheden – og at lade sin indsigt, visdom og oplysning strømme til menneskeheden – er et privilegium, der tilhører en langt højerestående guddommelig orden. Mennesker kan tage kvantespring i bevidstheden på samme måde som avatarer, og mange profeter og helgener har tydeligt demonstreret de høje bevidsthedstilstande af ren væren.
Ånden kan ikke fastholdes og udtrykkes via personligheden i kraft af salvede konger, der er bebyrdet med verdslig regeringsførelse – eksempelvis en David eller en Salomon – men den kan gennemstrømme et helt liv i skikkelse som i tilfældet med en Abraham, en Moses, en Krishna, en Buddha og en Jesus, som valgte ikke at kæmpe med almindelige tyngende sociale forpligtelser og byrder. Avatarer er født til at blive gennemstrømmet af ånden – dvs. den evige og øverste kraft fra Den Ene. Historien er fyldt med beretninger om åndeligt søgende, der opgiver samfundet og trækker sig tilbage i bjergene, i skovene og skjuler sig i huler, for at søge sandheden, mens mange af deres samtidige tørster efter visdom. Visdom kan være sandhed, der er kombineret med menneskets samfundsmæssige evne til at håndtere den – dvs. et forsøg på at mægle mellem den rene ånd og den fysiske virkelighed.
|