Ofte opponerer teologer, som mener, at konsekvenscitaterne ikke kan tages til indtægt for karmalæren, fordi citaterne er knyttet til gengældelsen ved opstandelsen og ikke til reinkarnationslæren. Men uanset om gengældelsen sker pga. en opstandelse eller pga. reinkarnation, så viser det under alle omstændigheder, at der er et konsekvensprincip, som griber afgørende ind i frelsen. Og selv om man tror på reinkarnation, medfører det ikke, at opstandelse er udelukket. Åndsvidenskaben oplyser, at hver gang et menneske dør, oplever det en ”opstandelse” og en ”dom”. Ofte kaldes opstandelsen for sjælslyset og dommen for tilbageblikket. Tilbageblikket er (meget kort fortalt) en fase i dødsprocessen, hvor den afdøde ser tilbage på livets højdepunkter og kritiske faser, men begivenhederne ses fra sjælens og vejledernes synsvinkel. Samtidig overvejes de konsekvenser, begivenhederne skal have på godt og ondt for næste liv. Det er en oplysning, der som regel kritiseres af teologer, fordi evangelierne taler om dommedag, der fortolkes som verdens ende.

Dommedag er iflg. Alice A. Bailey et tidspunkt i en meget fjern fremtid (mange årmillioner), hvor en mindre del af menneskeheden, som fortsat er bundet til materielle begær, ikke længere får mulighed for at inkarnere blandt den øvrige menneskehed, som på det tidspunkt er primært åndeligt orienteret. De overføres til en anden tilværelse, hvor de kan gennemleve den form for liv, som de selv har valg, og som giver et langsommere udviklingsforløb. Begivenheden kombineres med det sidste opgør mellem ”lysets sønner” og ”mørkets brødre”, der vil resultere i en verdensomspændende krise. Evangelierne taler reelt om to former for opstandelse – den fremtidige på ”dommens dag”, og den, der opleves umiddelbart efter døden.