2. FAMILIE- OG GRUPPEKARMA

Intet menneske er udelukkende et resultat af egne handlinger. Det ved man fra nutidens psykologiske videnskab. Derfor er der naturligvis også virkninger i den individuelle natur, som er et resultat af gruppesamspil. Åndsvidenskaben fortæller, at man inkarnerer i grupper med mennesker, man er forbundet med pga. karmiske bånd. Hver gang man elsker eller hader et andet menneske, binder man sig positivt eller negativt til det. Det er bevidsthedsmæssige bånd, der sikrer, at man møder dem igen – dels for at nyde frugterne af den gode behandling, dels for at betale den gæld tilbage, man skylder, når man har behandlet dem dårligt. Efterhånden som man afvikler sine bånd til andre ved at fjerne al negativitet og forvandle den egoistiske kærlighed til uselvisk kærlighed, så vil man møde en gruppe, der udfører tjenestearbejde til gavn for menneskeheden.

Et nutidigt begreb, der beskriver gruppekarma, er ”den sociale arv”. Man ved, at enhver familie har sin specifikke måde at fungere på. Familiemønstre, der former de enkelte familiemedlemmer, må man kende og afvikle, hvis de er uhensigtsmæssige. Man ved, at familiedynamikken ofte medfører, at individer gentager familiens måde at løse problemer på. Eksempelvis er voldelig adfærd ofte nedarvet fra generation til generation, indtil nogen bryder mønstret. Der er tale om familiemedlemmer, som i mange inkarnationer har været skiftevis offer og bøddel i familien. Indtil familien ændrer sin adfærd vil familiemedlemmerne være dømt til at mødes igen og igen, for sjælen vælger selv sine familiemedlemmer inden den inkarnerer, på basis af de problemer, den ønsker at løse, og de erfaringer, den ønsker at indhøste. Det samme gør sig naturligvis gældende for positive familiemønstre.

Igennem familiepolitikken, undervisningsaktiviteterne, de psykologiske og sociale initiativer, som nationen sætter i værk for at hjælpe nødstedte familier, forsøger man som gruppe at fungere som sjælens forlængede arm – at være kærligheden, der åbner de lukkede hjerter.