Længslen efter et højere åndeligt liv, ønsket om udvikling og trangen til fremskridt har sin legitime plads i evolutionen. Og det er ud af mængden af ​​de mennesker, der føler en dyb længsel – det er ud af mængden af ​​de, der bruger de metoder, der gør fremskridt muligt – at man fra åndelig side udvælger de kandidater, der er egnet til videre åndelig udvikling. De lærer efterhånden at transcendere deres håb om personlig udvikling og vækst. De lærer, at ønsket om personlig udvikling er en illusion, for det adskilte liv er en illusion. Det kan ikke eksistere som noget adskilt i de højere regioner. Det sande åndelige liv er det liv, der bruges som en del af det guddommelige liv. Det er et liv, der strømmer til andre mennesker. Intet liv er ægte, intet liv er virkeligt, intet liv er åndeligt, før selve forestillingen om livets adskilthed er fuldstændig transcenderet. Alle tanker og energier i livet strømmer som en del af Den Ene og uden adskillelse. Tjenestearbejde er derfor et naturligt udtryk for det åndelige liv. Det er ved at hjælpe, at man kan føle ægte eksistens. Her er der en mulighed for, at selve idealet endda kan realiseres intellektuelt. Men nogle fremskridt skal have fundet sted. Nogle aspekter skal transcenderes i personligheden. Og det var for at gøre det muligt at ethvert menneske, der er indhyllet i illusion – og det er alle mennesker – at de forskellige udviklingsmetoder blev skabt af de indviede, som brændende ønskede at hjælpe deres medmennesker fremad i udviklingen. Derfor blev de trædesten udtænkt, som mennesker kan bruge for at bevæge sig opad på den åndelige vej.