Renhed, uselviskhed
og hengivenhed
Selv om artiklen mest har handlet om fortiden, så er det vigtigt at fortælle, at et nyt åndeligt liv blusser op i nutiden, og det vil skabe store omvæltninger på de lavere eksistensplaner. Det er en vigtig grund til at fortælle om erkendelserne fra fortiden, for der er grund til at advare om de farer, der er forbundet med det – farer, som mange er begyndt at erkende.
Esoterikere, som ønsker at studere åndsvidenskaben om sjælen, har pligt til at være forsigtige, for før ethvert forsøg på at opnå magt og bruge kraft, skal der udvikles renhed, uselviskhed og hengivenhed, for hvis de ikke er integreret i karakteren, fører det ikke til succes men til nederlag. Uden de moralske egenskaber er forsøget dømt til at mislykkes. Derfor er det bedre at lære af erfaringerne fra fortiden end at risikere de lidelser, der vil være et resultat af personlige erfaringer i nutiden. Det er bedre at lære af fortidens oplyste lærere, der har gentaget lektionerne igen og igen, i stedet for at lære af de fejltagelser, der skyldes, at man bruger åndelige kræfter inden man er klar til det. Frugten skal først plukkes, når den er moden, og er klar til at blive spist.
I bestræbelserne på at få kontrol, lærer man at adlyde naturlovene. I forsøget på at få andel i de enorme kræfter i det åndelige rige, lærer man den vigtige lektie, at ånden først viser sig, når man er i stand til at give. Kun ved fuldstændig disidentifikation med personligheden kan det sande esoteriske liv realiseres. Det guddommelige liv i manifestation er et liv, der giver alt og ikke beder om at noget til gengæld. De mennesker, der ønsker at opnå enhed med det guddommelige og forstå, hvad det åndelige liv indebærer, skal lære at give og ikke at tage – at hjælpe og ikke at eje. Kun på den måde lærer man – kun på den måde kan man blive egnet kandidat til højere viden – kun når hjertet er renset, er man i stand til at stå foran mesteren og håbe, at ”når han ser ind i hjertet, kan han ikke finde en plet i det”.
|