Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

TANKER OM SEKSUALITET
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Tanker-om-seksualitet

TANKER OM SEKSUALITET (3 af 6)


Skaberkraften er en hellig energi. Ved hjælp af seksualiteten får mennesket mulighed for at opfylde sin pligt ved at skabe legemer, som er en forudsætning for, at sjæle kan inkarnere.

TANKER OM SEKSUALITET (3 af 6)

Seksuel tiltrækning

og bevidsthed

 

Tanker-om-seksualitet-04Når mennesket ikke handler i overensstemmelse med naturens love og tillader, at det trækkes ind i et ukontrolleret liv af kroppens seksuelle impulser, tvinges bevidstheden ned mod kroppens lavere chakraer. Man mister skelneevnen og fængsler sig selv i materialisme. Seksuelle impulser indebærer, at bevidstheden bevæger sig i nedadgående retning, mens meditation skaber en opadgående bevægelse. Hvis man ikke er forankret på et rent og solidt moralsk fundament, vil meditationen medføre forvirring og skabe problemer. Chakraerne, der aktiverer de seksuelle instinkter i mennesket, er også ansvarlige for at stimulere de opadgående energier. Hvis man tillader, at energierne spredes eller bruges nedadrettet, er der ingen tilgængelige energier til det opadrettede eller udviklingsmæssige arbejde. Den seksuelle impuls skal ikke stimuleres, hver gang man møder et menneske af det modsatte køn. Der skal i stedet arbejdes for at udvikle en højere orden og rytme.

Tanker-om-seksualitet-05En mand eller en pluspol og en kvinde eller en minuspol er modsætninger, der udgør en helhed. Seksuel tiltrækning er en form for magnetisme, der manifesterer sig gennem de fysiske celler i den maskuline og den feminine krop. Magnetismen projiceres i tankesindet, og det skaber en spænding, der kommer til udtryk som seksuel ophidselse. Under den seksuelle akt producerer spændingen en berusende følelse af lyksalighed. Tankesindet absorberes, og mennesket afskæres fra sin indre bevidsthed. Det kaldes også for ”bevidsthedens fald”, og det skaber naturligvis vanskeligheder. Hvis man er i stand til at betragte den seksuelle oplevelse fra en position af indre ro – hvis man kan se handlingen som en slags teaterforestilling – så får tankesindet og sanserne lov til at nyde via kroppens redskab uden at skabe tilknytning. Det er en befriende tilstand, hvor bevidstheden holdes stabil og rolig i forhold til sig selv. Når man har fået kontrol over tankesindet og sanserne, kan man opleve seksualitet i overensstemmelse med ​​naturens krav og uden at miste kontakten med sin højere bevidsthed.

 

Tanker-om-seksualitet-06

 

Det er vigtigt at oplyse om emnet, for seksualiteten er blevet alvorligt forvrænget, og menneskeheden skal informeres om konsekvenserne af vilkårlige handlinger. Mennesket skal leve på den rigtige måde – dvs. i overensstemmelse med naturlovene. Samfundet, og dermed menes der kulturen, moden, medierne og den daglige adfærd, er overfokuseret på sex, og menneskets skelneevne er gradvis blevet formørket. Det er almindeligt at tro, ​​at man kan håndtere naturlovene, som man vil. Det svarer til at tro, at man bare kan vende skiltet ved skillevejen, så det peger mod venstre i stedet for til højre, men vejen ændrer sig ikke. Mennesket skal leve i overensstemmelse med den overordnede plan for naturen og planeten, og dermed vælge den rigtige levemåde.

Artikel-Tanker-om-seksualitet
Download-fil: TANKER OM SEKSUALITET


Artikel-Tanker-om-seksualitet
Læsefil med vendbare sider: TANKER OM SEKSUALITET