Uanset om man skriver en bog, maler et maleri, syr tøj, snedkererer en stol, et bord osv. … når man er færdig, skal man undersøge sit arbejde og sige: ”Kunne jeg gøre det bedre?” Man skal lade være med at beundre sig selv. Man skal ikke rose sig selv. Man skal fortælle sig selv, at man kan tale bedre, skrive bedre, sy bedre, snedkerere bedre – alt kan altid gøres bedre. Kun i den sindstilstand kan man udvide sin horisont og blive inspireret til, hvordan man kan forbedre sig og vokse. Fuldført arbejde er sjældent fuldendt.

Måske vil man nu spørge: ”Hvis jeg ikke må rose mig selv, må jeg så heller ikke rose andre for at stimulere deres udvikling?” Svaret er, at man kan værdsætte andres indsats og anerkende deres arbejde uden smiger og ros – og man kan også opmuntre og udfordre dem til en større indsats. Man kan oven i købet udfordre sig selv og stimulere mere stræben uden at rose og smigre. Hvis man gemmer sine svagheder under smigerens slør, kan man ikke undgå at skabe mere forfængelighed.