Dødsangst kan derfor reduceres ved at acceptere to idéer, der er baseret på den tredje overbevisning:

1. Det er en åndsvidenskabelig kendsgerning, at mennesket hverken er sit fysiske legeme, sine følelser eller sine tanker. Mennesket er en udødelig sjæl. Det er sjælen, der bruger tanker og følelser som sanseredskaber for at kunne handle i den fysiske verden. På det nuværende udviklingsniveau identificerer gennemsnitsmennesket sig med redskaberne i stedet for med sjælen.

2. Åndsvidenskaben understreger behovet for at leve i en form for at fuldkommengøre sjælens evner. Det er en forudsætning for at sjælen kan udføre sine livsmål, som er delmål i helhedens udvikling. Den konstante vekselvirkning mellem livet i legemer og livet ude af legemer genererer cyklisk kreativitet, der er grundlaget for sjælens udvikling mod fuldkommenhed.

Efterhånden som bevidstheden bevæger sig fra identifikation med personligheden, formlivet og den ydre verden til identifikation med sjælen, ånden og den indre verden, vil mennesket gradvist miste sin frygt for at forsvinde som fysisk form. I sjælens verden er der ingen død. Derfor skal mennesket opgive sin fokusering på og identificering med det ydre materielle liv og illusionen om altings adskilthed, og identificere sig med den indre åndelige verden og virkeligheden, som udgør en enhed. Når det sker, vil frygten for døden forsvinde.