Sindsro reagerer ikke
men returnerer
Sindsro har en helbredende virkning både på mennesket selv og på andre, det har kontakt med. Sindsro forhindrer negative kræfter i at trænge ind i auraen fra det lavere astralplan. Sindsro beskytter tankesindet mod indtryk fra tunge, tykke og mørke tankeskyer, som er opbygget af destruktiv tankeenergi. Sindsro beskytter tankesindet mod angreb fra andre menneskers negative tanker, og holder på den måde tankesindet relativt frit til at iagttage, forstå og beslutte.
Frygt, bekymring, had, jalousi, grådighed, utålmodighed, konkurrence og aggressivitet er tegn på uro i personlighedens legemer. Når der er uro i legemerne, mister personen sin kontakt til de højere åndelige verdener. Det bliver som en båd, der sejler på et oprørt hav og driver omkring uden sejl eller ror. Sindsro skaber en kommunikationslinje fra personligheden til sjælen og de højere verdener.
Engang imellem skal en discipel nyde bjergenes, søernes, flodernes, havenes, ørknernes og skovenes ro og åndeligt fornemme og absorbere den ro, der er i naturen. Disciplen skal også prøve at kontakte roen hos stjernerne på midnatshimlen. Roen i naturen er en symfoni, der meget sjældent lyttes til, selv om det er en helbredende og opmuntrende symfoni.
|