Uræus-slangen og krokodillen
Jeg skifter nu form og bliver uræus-slangen – sjælen på Jorden, som år efter år tegner den bugtede kurve langs den vej, som øjeblikkeligt belyses af den vertikale Sol, mens sanserne belyses af sjælens højeste illumination.
Og endelig antager jeg skikkelse af en krokodille og bliver genstand for menneskehedens lidenskaber. For menneskets lidenskaber er en del af naturen, hvori mennesket oprindeligt blev skabt. De er ikke i sit væsen onde, men bliver blot onde, når de er ulydige over for sjælen. Og derfor er krokodillen, som angreb mig før den nye fødsel, guddommelig i sin nyfødte form. Umålelig er afstanden som adskiller os, og derfor er der ingen hast eller forsinkelse på sjælens vej. Dette udstrålende væsen har ikke glemt den svagelige ledsager, som det dvælede med i ydmygelsens dage.
Genopbygget og ren bydes jeg velkommen til at blive en del af hans energi – han troner på herskersædet over det totale herredømme. Og dog – sådan er den glødende hede fra sjælen, når den reflekterer kærligheden, at den – ligesom Skaberen selv – ikke kan hvile i tilfredshed med sin egen uudtømmelige velsignelse, men skynder sig at komme ned fra kraftens trone, sådan at den kan opløfte den ventende menneskehed.
|