En forfærdelig misforståelse

Så skete det! På deres begrænsede åndelige horisont viste der sig en af de største og mest forfærdelige misforståelser, der nogen sinde er udtænkt i menneskehedens tykpandede dumhed. En eller anden fik den vanvittige idé – ja det var velsagtens faldet en af de uvidende ”fattige” ind − at den smukke allegoriske symbolik med nedstigningen i stoffet af Treenighedens 2. aspekt, der beskrives i det symbolske egyptiske indvielsesritual, slet ikke var en allegori, men fortællingen om et fysisk, menneskes liv, som blev identificeret med nazaræeren Jesus. Ingen tanke kunne være mere ynkelig for troens ophøjede storhed − og mere vildledende for det ulykkelige folk. Folk accepterede forklaringen, men det er vigtigt at forstå, at den blev accepteret af de groft uvidende, fordi det var nemmere at forstå med deres meget ringe mentale evner, fremfor de imponerende dimensioner i den sande udlægning.

De få tilføjelser, der var nødvendige for at indføre den tåbelige teori i trosbekendelsen, blev let gjort, og ikke ret lang tid efter begyndte man at nedskrive fragmentariske versioner af den. Den almindeligt anerkendte tanke, at trosbekendelsen er et blandingsprodukt, der gradvist blev stykket sammen, er til dels sand, selv om det ikke er foregået helt på den måde, som man almindeligvis tror. Den tradition, der tillægger de tolv apostle forfatterskabet, er ganske enkelt ukorrekt. Den virkelige oprindelse til den største del af trosbekendelsen er langt højere, og de første brudstykker af bekendelsen er de mangelfulde erindringer fra en mundtlig tradition. Det resulterede til sidst i, at der blev samlet en udmærket version af originalen, og den blev derefter formelt accepteret på kirkemødet i Nikæa − selv om mødet beviste sin absolutte misforståelse af hele sagen ved at afslutte trosbekendelsen med en forbandelse, der var helt fremmed for dens ånd.