Evangeliets materialisering

Uanset hvornår allegorien blev degraderet og forvandlet til pseudo-biografi (og det var uden tvivl ret tidligt), ser man, at den fik indflydelse på arbejdet på både andre dokumenter og på trosbekendelsen. Evangelierne har også lidt under en tilsvarende materialiserings-mani, for originalens smukke metaforer er igen og igen blevet forvansket ved tilføjelser af populære legender og ved indsættelse af traditionelle Logia. Til sidst havde man det, der kaldes evangelierne, som er en kaotisk tekstsamling. Historisk set er den håbløst umulig, og den er stort set ubrugelig, hvis man ønsker at sortere den efter dens bestanddele.

Kendskabet til at evangeliet er en allegori, gik nogle gange op for de første kristne. Origenes udtaler sig f.eks. meget tydeligt med hensyn til forskellen mellem de uudviklede massers uvidende tro, der alene er baseret på evangeliefortællingen, og den højere og mere intelligente tro, der var baseret på definitiv viden. Han kalder den første for ”den populære, irrationelle tro”, og han siger om den: ”Hvilken bedre metode kunne man udtænke til at hjælpe masserne?” I Christian Mysticism[1] citeres han for at sige at:

”Gnostikeren eller vismanden har ikke længere behov for den korsfæstede Kristus. Det evige eller åndelige evangelium, der er den víses ejendom, viser klart alt vedr. selve Guds søn, både de mysterier, der afsløres af hans ord, og de ting, hvorpå hans gerninger var symboler”.

Her er der slet ikke den samme sikkerhed som den, William Ralph Inge viser, når han siger, at ”det skal ikke forstås sådan, at Origenes benægter eller betvivler sandheden af evangelieberetningen” − men der er enighed, når han siger at:

”Origenes føler, at begivenheder, som kun er sket én gang, ikke kan have nogen betydning, og han betragter Kristi liv, død og opstandelse som én manifestation af en universel lov, der i virkeligheden ikke blev udspillet i den flygtige skyggernes verden, men i den højestes evige råd. Han mener, at de mennesker, der er fuldstændig overbeviste om de universelle sandheder, der blev åbenbaret ved inkarnationen og forsoningen, behøver ikke længere at bekymre sig om deres specielle manifestationer i tid”.[2]

Overvejelserne om den sande betydning af den oprindelige allegori i evangelierne er meget interessant, men der er ingen grund til at lade sig lokke ind på de fristende sideveje, for her er emnet overvejelser om trosbekendelsen.

_________________________________

[1] William Ralph Inge: Christian Mysticism, p. 89

[2] Origenes er ikke en af de såkaldte ”kirkefædre”, for hans skrifter og meninger er ikke godkendt af kirken. Der er kun fire i hver af de to kirker − den romerske og den græske. Origenes hører til de såkaldte ”kirkelige forfattere”, og deres skrifter indeholder meget godt og vigtigt for kirken og troen, men ”deres rettroenhed er ikke hævet over enhver tvivl”. Og det ser man her, for ”rettroenhed” er synonymt med ortodoksi.

_________________________________