Naturens eksistensplaner

Hvert af systemets planer er delt i syv underplaner, og stoffet på det højeste underplan kan betragtes som atomart − dvs. at planets atomer ikke kan deles yderligere uden at passere til næste plan ovenover. Nu udgør de syv atomare underplaner – betragtet for sig og uden relation til de andre underplaner, der senere skabes ved forskellige kombinationer af atomerne − tilsammen det laveste af de store kosmiske planer, og de udgør i sig selv det laveste plans syv underafdelinger. (Se diagram I.)

Diagram I

Diagram-I - Den-kristne-trosbekendelse

Diagrammet kan forstørres ved at klikke på linket herover

Før et solsystem manifesteres på sin fremtidige ”byggeplads”, findes der kun det interstellare rums almindelige tilstande. Dvs. at der sandsynligvis er stof fra de syv underafdelinger af det laveste kosmiske plan, og fra menneskets synspunkt er det simpelthen det atomare stof fra hvert af de planer, som mennesket kender, uden de forskellige kombinationer som forbinder dem og som gradvist fører fra det ene underplan til det næste.

I de forudgående tilstande i et systems evolution vil påvirkningen af systemets Logos’ tre højere principper eller aspekter − der kaldes systemets tre Logoi − ske i det, man kan kalde ”omvendt orden”. I løbet af det store manifestationsarbejde lader hver af de tre Logoi deres indflydelse strømme ud, men den første udstrømning stammer fra det af Logos’ principper, der svarer til tankesindet hos mennesket, selv om det naturligvis er på et langt langt højere plan. Det omtales som regel som 3. Logos eller Mahat, der svarer til Helligånden i det kristne system. Det er ”Guds ånd, der svæver over vandene” i rummet og dermed får verdenerne manifesteret.

I diagram I er der gjort et forsøg på at vise en skematisk fremstilling af naturens eksistensplaner, som de præsenteres i åndsvidenskaben. Et diagram kan være til stor hjælp for en bestemt forståelse, men samtidig skaber det uundgåeligt begrænsninger på andre måder. Når man studerer emnet, er det nødvendigt at huske bestemte forhold. Når man taler om bevægelsen fra det finere stof til det grovere, er det almindeligt at bruge ordet ”nedstigning”, og derfor er det naturligt at tegne et diagram, hvor stofplanerne ligger oven over hinanden ligesom hylderne i en bogreol. Og der findes i øvrigt ingen andre metoder, der gør det muligt at lave en enkel illustration over planernes indbyrdes forhold som i et diagram. Men alle planernes stof befinder sig i virkeligheden i det samme rum. Og selv om det opleves som umuligt, så skaber det ikke desto mindre et system af gensidig gennemtrængelighed. Naturvidenskaben oplyser, at æter gennemtrænger enhver fysisk substans − selv den hårdeste og tætteste. Ikke engang i den hårdeste diamant vil to fysiske atomer eller molekyler nogen sinde røre hinanden. De flyder begge i et hav af æter. Naturvidenskaben har endnu ikke taget det næste skridt, der vil medføre en erkendelse af, at æteren også er atomar, og at dens atomer heller ikke rører ved hinanden, men flyder i et hav af endnu finere stof, som åndsvidenskaben kalder astralt stof. De astrale atomer flyder igen i mentalt stof osv., lige så langt som selv en forskers højt udviklede sanser kan erkende det. Når man taler om det guddommelige liv, som ”stiger nedad i stoffet”, skal det forstås sådan, at der ikke er tale om en bevægelse i rum, men kun af grader eller stadier af stof, der får gradvis tiltagende tæthed.

Diagram II

Diagram-II - Den-kristne-trosbekendelse

Diagrammet kan forstørres ved at klikke på linket herover

I diagram II ser man igen systemets syv planer organiseret på samme måde som før, selv om navnene ikke er anført. I diagram I er Logos’ tre aspekter vist som om de allerede er steget ned til plansystemet, og som om de er manifesteret på henholdsvis 7., 6. og 5. plan. Diagram II viser imidlertid en tidligere tilstand, og derfor er symbolerne for de tre aspekter anbragt uden for tid og rum, og kun strømmene og deres påvirkning stiger ned i systemet. De symboler, der er brugt for at betegne de tre aspekter, er langt ældre, og de er kopieret efter de symboler, som H.P. Blavatsky brugte til at symbolisere tilsvarende aspekter af den højeste Logos af alle. I et senere kapitel er det derfor nødvendigt at behandle symbolikken mere grundigt, og der er ikke grund til at sige mere om dem nu udover at oplyse, at de tre tegn, der er anbragt oven over hinanden i korrekt rækkefølge, symboliserer det, der normalt kaldes Treenighedens tre aspekter.

Bemærk at der fra hvert af de tre aspekter projiceres en udstrømning af liv eller kraft ned i planerne nedenunder. Den første er den lige linje, der går ned fra 3. aspekt. Den anden er den del af den store oval, der ligger til venstre − den strøm, der stiger ned fra 2. aspekt, indtil den har berørt det laveste punkt i stoffet og derefter igen bevæger sig opad til højre, indtil den når det lavere mentalplan. Læg mærke til, at det guddommelige liv i begge udstrømninger bliver gradvis mørkere og mere tilsløret, efterhånden som livet stiger ned i stoffet. Til sidst når livet det laveste punkt, hvor man næsten ikke kan genkende det som guddommeligt liv. Men efterhånden som det igen stiger opad efter at have passeret sit nadir[1], viser det sig noget mere klart.

Den tredje udstrømning, der stiger ned fra det højeste aspekt af Logos, adskiller sig fra de andre, for den bliver ikke formørket af det stof, den passerer igennem. Den beholder sin jomfruelige renhed og stråleglans med uformindsket skønhed. Bemærk at udstrømningen ikke går længere ned end til det buddhiske plan, og at forbindelsesleddet mellem dem symboliseres af en trekant i en cirkel, der repræsenterer menneskets individuelle sjæl − menneskets reinkarnerende aspekt. Her er trekanten den tredje udstrømnings bidrag, og cirklen er den andens − men senere skal der siges mere om emnet.

Nu skal opmærksomheden rettes mod den første af de store strømme, der stiger ned fra Logos’ 3. aspekt. Resultatet af den første store udstrømning er opvækkelsen af den guddommelige vitalitet, der gennemtrænger alt stof − uanset hvor livløst det forekommer for menneskets tågede fysiske blik. Vitaliteten oplader de forskellige planers atomer og udvikler forskellige former for latente tiltrækninger og frastødninger, og de indgår i utallige forskellige kombinationer. Resultatet er, at alle de lavere underafdelinger af hvert plan gradvist manifesteres, indtil der er opbygget 49 underplaner, som er i fuld aktivitet, sådan som man ser dem nu.

Det er årsagen til, at Helligånden i det nikænske symbol kaldes ”livets Herre og giver”.

_________________________________

[1] I astronomi og geografi er nadir det usynlige punkt på himmelhvælvingen, som rammes af en linje, der trækkes fra iagttagerens placering på jordoverfladen ned gennem Jordens centrum og derfra ud til jordoverfladen og videre ud i verdensrummet. Punktet befinder sig derfor i en retning, som er 180° modsat retningen til zenit.

_________________________________