Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (17 af 58)


Hvad er den esoteriske betydning af trosbekendelserne? De er blevet fejlfortolket, og i nutiden giver de en forkert opfattelse, der har medført vildledende materialisme.

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (17 af 58)

Liv i mineralriget

 

Det er et faktum, at livet manifesterer sig i mineralriget, men mange tvivler på det, undtagen de mennesker, der studerer åndsvidenskab. Forskellig forskning er gradvis ved at forandre den tidligere materialistiske, naturvidenskabelige holdning. Tre forskellige bevislinjer bekræfter virkeligheden af liv i mineralverdenen. Undersøgelser har vist, at et mineral kan blive forgiftet. Tyske kemikere har beskæftiget sig med en grundig undersøgelse af en smitsom sygdom, som de kalder ”tinpest”. Den angriber bliktage, og den kan overføres fra tag til tag. Forskerne håber at studiet resulterer i praktiske fordele og en forøgelse af sikkerheden, for måske vil det være det muligt at forhindre mange af de ulykker, der sker på grund af det, der betragtes som uundgåelige årsager − eksempelvis pludselige og uforklarlige brud på metaldele. Forskerne mener, at et pludseligt brud i mange tilfælde skyldes svagheder, der er fremkaldt af metalsygdom, og man ønsker at udvikle en sundhedstest, der kan bruges på metallet.

Den mest omfattende og tilfredsstillende demonstration af livets eksistens i mineralverdenen stammer fra eksperimentelle undersøgelser. Ved at bruge meget stærke mikroskoper er man i stand til i detaljer at iagttage forskellige processer. Man har konstateret, at krystallerne ikke alene har evnen til at bevæge sig, men de har også evnen til forplantning. Forskningen viser forskellige generationsprocesser, der er nøjagtigt analoge med den, der kendes fra planteriget. Der er tydelige eksempler på forplantning ved deling, forplantning ved knopskydning og endogen[1] forplantning med efterfølgende ydre formering. I det sidste tilfælde dannes den nye krystal indeni moderkrystallen, og den bevæger sig op til overfladen, hvor den trækker sig ud ved en dobbelt bevægelse − fremadskridende og roterende. Akkurat det samme gør algernes sværmesporer (zoosporer).

 

Krystallen

 

”Når noget har en ren og hellig tilstand, betyder det, at alle dets bestanddele er gavnlige og spiller sammen. Universets højeste og første lov og en anden betegnelse for livet er derfor ’hjælp’. En anden betegnelse for døden er ’adskillelse’. Kontrol og samarbejde er derfor for evigt livets love i alle ting. Anarki og konkurrence er for evigt dødens love i alle ting”.

”Selv om det er det mest kendte, er det bedste eksempel man kan bruge på samhørighedens natur og magt, måske de mulige forandringer i det støv, man træder på”.

”Bortset fra animalsk forrådnelse kan man nok ikke finde et bedre eksempel på urenhed end mudderet fra en fugtig, nedtrampet sti i udkanten af et industrikvarter. Ikke mudderet fra en vej, fordi det er blandet med animalsk affald. Men tag en klump eller to af det sorteste mudder på en tiltrådt gangsti på en regnvejrsdag i nærheden af et fabrikskvarter. I de fleste tilfælde vil man se, at klumpen består af ler (eller murstensstøv, som er brændt ler), blandet med sod, lidt sand og vand. De forskellige bestanddele ligger i en desperat krig med hinanden, og de ødelægger hinandens natur og evner. De konkurrerer og kæmper om plads på hver eneste plet, hvor man sætter sin fod. Sandet presser leret ud, og leret presser vandet ud, og soden roder sig ind overalt og tilsviner det hele. Man skal forestille sig, at mudderklumpen får lov at være i fuldkommen ro, og at dens bestanddele samler sig sammen − lige til lige − så bestanddelenes atomer kan bringes i det nærmest mulige forhold til hinanden”.

”Lad leret begynde processen. Når det befrier sig for alle fremmede stoffer, bliver det lidt efter lidt til en hvid jordtype, som allerede er meget smuk, og den er egnet til, ved hjælp af ildens varme, at blive til det fineste porcelæn, som man kan male mønstre på. Men det er en kunstig konsistens, som ikke er det bedste, leret kan præstere. Hvis det fortsat får lov til at være i ro, så leret kan følge sit eget enhedsinstinkt, bliver det ikke alene hvidt, men klart − ikke alene klart, men hårdt − ikke alene klart og hårdt, men det er indrettet på en måde, der kan håndtere lyset på en fantastisk måde, og det udsender de smukkeste blå stråler, som fortrænger alle de andre. Man kalder det en safir”.

”Når leret har opnået den omtalte fuldkommenhed, får sandet tilsvarende rolige forhold. Det forvandler sig også først til en hvid jordtype. Derefter begynder det at blive klart og hårdt, og til sidst ordner det sig i mystiske, uendeligt fine parallelle linjer, der har evnen til at tilbagekaste ikke alene de blå stråler, men også de grønne, purpurfarvede og røde stråler der repræsenterer den absolutte skønhed, som overhovedet kan ses gennem noget hårdt materiale. Man kalder det en opal”.

”Som den næste i rækken begynder soden at arbejde. Den er ikke straks i stand til at gøre sig selv hvid, men i stedet for at tabe modet, gør den sig stadig større anstrengelser og kommer til slut ud af kampen som den hårdeste ting i verden. Og i stedet for den sorte farve, den ejede, får den nu evnen til at tilbagekaste alle Solens stråler på én gang i den mest levende stråleflamme, som nogen fast ting kan udsende. Man kalder den en diamant”.

”Til sidst renser vandet sig − eller forener sig. Det er selv godt tilfreds, hvis det bare kan nå en dugdråbes skikkelse − men hvis man kræver, at det skal gå videre til en mere fuldkommen konsistens, udkrystalliserer det sig i en stjernes skikkelse. Og for den klump slam, som man havde på grund af den samfundsmæssige konkurrence, har man nu, som resultat af det samfundsmæssige samarbejde, en safir, en opal og en diamant indfattede i en stjerne af sne”.[2]

 

 

 

_________________________________

[1] Som stammer indefra.

[2] Ruskin: Ethics of the Dust

_________________________________

Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Download-fil: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - C.W. Leadbeater


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE