Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (25 af 58)


Hvad er den esoteriske betydning af trosbekendelserne? De er blevet fejlfortolket, og i nutiden giver de en forkert opfattelse, der har medført vildledende materialisme.

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (25 af 58)

Den enbårne

 

Hovedparten af det poetiske afsnit er et forsøg på at beskrive positionen og funktionen af Logos’ 2. aspekt og så vidt muligt at sikre sig mod forkerte opfattelser. Der lægges stor vægt på det faktum, at intet andet i Universet manifesteres på samme måde som 2. aspekt, for det sker udelukkende ved en viljeshandling uden brug af et mellemled. Hensigten hos oldtidens oversætter var god nok, selv om valget af betegnelsen, ”Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle verdener, ved hvem alt er skabt” var uheldig. Men 2. aspekt var i høj grad det umanifesterede 1. aspekts eneste direkte manifestering, og der er ingen tvivl om, at ”uden ham blev end ikke én ting til af det, som er”. Årsagen er, at den monadiske essens, som udstråles, er det besjælende og belivende princip, der står bag alt det organiske liv, som mennesket kender.

Den virkelige betydning af ordet μονoγεvής er meget tydeligt forklaret af G.R.S. Mead i en artikel, hvor han skriver:

 

”Der er ikke længere tvivl om, at det udtryk, der konsekvent oversættes ved ’enbåren’, overhovedet ikke betyder sådan, men ’skabt alene’ − dvs. skabt af ét princip og ikke af en Syzygi[1] eller et par”.[2]

 

Det mest sandsynlige er, at betegnelsen kun gives og kun kan gives til Logos’ 2. aspekt, for det er indlysende, at den måde som 1. aspekt udstråler 2. aspekt på, er anderledes end alle andre og senere processer, der uundgåeligt er resultatet af et samspil. Man skal også huske, at ordene ”før alle verdener”, uanset hvor korrekte de er som en udtalelse, der henviser til udstrålingen af Kristus, tydeligvis er en fejloversættelse af πρό παvτων τών αίώυωυ, som ikke kan betyde andet end ”før alle tidsaldre”. For alle, der bare har et overfladisk kendskab til gnostisk terminologi, er betydningen krystalklar, for den siger simpelthen, at Logos’ 2. aspekt er den første i tid, på samme måde som 2. aspekt er den største af alle tidsaldrene eller udstrålingerne fra den evige Fader.

Det er vigtigt at lægge mærke til ordet ”persons” virkelige betydning og fortolkning. ”Person” er sammensat af de to latinske ord ”per” og ”sona”, og ”person” er derfor en betegnelse for ”det, lyden går igennem”. I romernes skuespil ser det ud til, at kun de, der spillede hovedrollerne, klædte sig lige så omhyggeligt for at markere deres roller, som skuespillere gør det i nutiden. Nutidens statist, der spiller soldat i en scene, politibetjent i en anden og bonde i en tredje, fandtes også i det gamle Rom, men i stedet for at skifte hele kostumet, var skuespilleren hele tiden iført bondens almindelige dragt, og det var kun masken og hovedbeklædningen, der blev skiftet. Skuespilleren brugte et stort udvalg af masker, som viste de forskellige småroller, og den maske, der blev båret på scenen, viste den aktuelle rolle. Masken kaldte man ”persona”, fordi lyden af skuespillerens stemme kom ud igennem masken. Derfor er det meget præcist, når man omtaler den gruppe af midlertidige, lavere legemer, som en sjæl iklæder sig, når den stiger ned i inkarnation, som sjælens ”personlighed”. Og det samme gælder de forskellige aspekter eller manifestationer af Den Ene på de forskellige eksistensplaner, som derfor er ”personer”.

Desuden er der den vigtige og konstante påstand om, at Han er ”af én substans med Faderen” – dvs. at Han på alle måder er identisk med Ham, som Han udgik fra, men med den undtagelse, at Han er steget et skridt ned. Derfor er Han manifesteret for en periode og har begrænset det fulde udtryk for det, som Han endnu er i sin inderste natur. Han har et to-foldigt aspekt − ”lig med Faderen, hvad angår hans guddommelighed, dog under Faderen, hvad angår hans menneskelighed”. Og alligevel er det rungende klart, at den evige enhed opretholdes, ”for selv om han er Gud og menneske, er han dog ikke to, men én Kristus,” nu som altid ”Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud”.

Kun få almindelige mennesker har nedskrevet mere storslåede protester mod læren om den evige dualitet − om Gud og ikke-gud − og i den senere og mere detaljerede athanasianske trosbekendelse er beviset for den principielle enhed tilføjet i udtalelsen om evnen til at føre frugten af nedstigningen i stoffet tilbage til den højeste, for der siges, at han er ”− én, ikke ved den guddommelige naturs forvandling til kød, men ved den menneskelige naturs indoptagelse i Gud”.

 

 

 

_________________________________

[1] Syzygi er et gnostisk udtryk, der betyder et par, hvoraf den ene part er aktiv, mens den anden er passiv.

[2] G.R.S. Mead: The Theosophical Review, vol. 21, p. 141

_________________________________

Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Download-fil: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - C.W. Leadbeater


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE