Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (27 af 58)


Hvad er den esoteriske betydning af trosbekendelserne? De er blevet fejlfortolket, og i nutiden giver de en forkert opfattelse, der har medført vildledende materialisme.

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (27 af 58)

Inkarnationen

 

”Og blev inkarneret ved Helligånden af Jomfru Maria”. Tilsyneladende er der her opstået en vanskelighed, for hvordan kan fødslen af Logos’ 2. aspekt skyldes 3. aspekts påvirkning, for 3. aspekt står i forhold til 2. aspekt som et barn mere end som en Fader? Men hvis man følger de oprindelige tanker, lader man sig ikke forvirre af en tilsyneladende selvmodsigelse. Der er blot tale et mere fremskredet stadie af det store offer: Nedstigningen i stoffet.

Den engelske oversætter − eller måske mere den latinske forgænger − har uheldigvis skabt forvirring pga. en helt ubegrundet ændring af et af forholdsordene. Det er en meget markant fejloversættelse, der er så tydelig og så overraskende, at den aldrig burde slippe uden om de lærdes opmærksomhed. Men det skyldes uden tvivl den tåge, der har tilsløret den oprindelige fejlagtige opfattelse, og som derfor har gjort øjnene blinde for andre muligheder end den grove materialistiske fortolkning af hele sætningen. Selv i den seneste græske form er der kun ét forholdsord for begge navneordene, og sætningen lyder sådan: σαρκωθέτα έκ πυεύματος άγίον καί Мαρίας τής παρθέυου ”og blev gjort kød (inkarneret)[1] af Helligånden og Jomfru Maria”. Det betyder, at den monadiske essens, der allerede er kommet ”ned fra Himlene”, som nævnt i den foregående sætning, materialiserer sig selv ved at iføre sig en klædning af det synlige og håndgribelige stof, der allerede er forberedt til at modtage den ved den aktivitet, som Logos i sit 3. aspekt tilfører stoffet, som uden påvirkningen ville være jomfruelig eller inaktivt stof.

Betegnelsen ”jomfruelig” bruges ofte om det atomare stof på forskellige planer, når stoffet i den atomare tilstand ikke af sig selv indgår i kombinationer, og derfor er stoffet livløst og ufrugtbart. Men i det øjeblik det oplades af Helligånden, vågner stoffet til aktivitet, indgår i kombinationer og omformes til molekyler, som hurtigt skaber de lavere underplaners stof. Af den atomare æter opstår der på den måde det, som kemikerne kalder grundstoffer. De mangfoldige former er sammensat af det stof, der levendegøres ved den første udstrømning, som besjæles af den monadiske essens.

Når den anden udstrømning når det fysiske plan i skikkelse af det, der nogle gange kaldes mineralmonaden, tilfører den de forskellige kemiske grundstoffer en yderligere kombinationsevne, og sådan forberedes vejen for de andre og højere manifestationer af liv, der skal følge efter i de andre naturriger. Logos’ 2. aspekt tager derfor ikke alene form af det ”jomfruelige” stof, men af stof, som allerede er belivet af og pulserer med det 3. aspekts liv, sådan at både livet og stoffet omgiver Logos som en iklædning. Og på den måde bliver Logos i sandhed ”inkarneret af Helligånden og Jomfru Maria”.

Her har den materialiserende tendens igen indført en fuldstændig anden tanke ved hjælp af en lille ændring − i virkeligheden blot ved at indsætte ét enkelt bogstav, for i den ældste form var navnet ikke Мαρία, men Мαία, der simpelthen betyder ”moder”. Det er fristende at overveje, om der muligvis er en forbindelse mellem det mystisk tankevækkende ord og sanskritordet ”maya”, der så ofte benyttes til at betegne det samme illusoriske stofslør, som Logos svøber om sig i løbet af sin nedstigning − men alt, hvad der kan siges er, at der endnu ikke kan dokumenteres en forbindelse på nuværende tidspunkt.

Der har været mange stridigheder om dogmet om den ubesmittede undfangelse, for vanskelighederne er naturligvis udelukkende forårsaget af den nedværdigende materialisering af den oprindelige tanke bag mysteriet. Der ligger i virkeligheden tre meninger: 1) Logos’ fødsel, tilsynekomst eller manifestation i stoffet via 2. aspekt. 2) Menneskesjælens eller individualitetens fødsel. 3) Kristus-princippets fødsel i mennesket på et senere stadie af udviklingen.

Logos’ fødsel i stoffet er allerede blevet beskrevet, og det samme gælder fødslen af den individualitet, der er skabt i Hans billede. I det sidste tilfælde skal man tænke på kausallegemet som moderen, der er ”ubesmittet” og undfanget ved Logos’ 2. aspekts påvirkning af det stof, der er forberedt af Treenighedens 3. aspekt. Som det 3. trin (efter at mennesket har udviklet intelligensen) bliver Kristus-princippet, den intuitive visdom, født i sjælen, og når den buddhiske bevidsthed er vækket, bliver sjælen igen det, man kan kalde et lille barn, der er født ind i de indviedes højere liv, som i sandhed er ”himmeriges rige”.

Dengang trosbekendelsen blev oversat til latin, stod man over for den indlysende mulighed at bruge et ordspil med ordet ”Maria”, men den sande mening henviser til nedstigningen i ”havet[2] af jomfrueligt stof, der er levendegjort af Helligånden”.

Indsættelsen af sætningen ”− og blev menneske” − er særdeles vigtig, for den viser helt klart, at den monadiske essens’ ankomst til menneskehedens plan var et stadie, der var adskilt fra og foregik senere end nedstigningen i stoffet. Og sætningen ”blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria” hentyder derfor ikke til og kan heller ikke hentyde til en fødsel af et menneske. Sætningen er udeladt i den apostolske trosbekendelse, men den fandtes i den opstilling, som kirkemødet i Nikæa foretog, hvor det er endnu mere åbenlyst, at det er meningen, at sætningen skal beskrive et senere trin i evolutionen, for teksten lyder sådan: ”− og blev gjort kød og blev gjort menneske”. Iklædningen i kødet henviser naturligvis til den monadiske essens’ tidligere passage gennem dyreriget.

I den apostolske trosbekendelse er indflydelsen fra tendensen c) (den materialiserende tendens) klart dominerende, for hele processen beskrives på den mest grove materialistiske måde ”− som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria”.

 

 

 

_________________________________

[1] Ordet inkarnation er latin og stammer fra ”in” og ”caro”, dvs. ”kød”, og det betyder ”at blive kød” underforstået menneske. Inkarnation er sjælens eller åndens ”indtræden i kødet” eller ”igen i kødet”. Inkarnation opfattes derfor som regel som et fysisk liv fra fødsel til død, men inkarnationen begynder reelt ved sjælens nedstigning fra sjælsplanet (kausalplanet) gennem mentalplanet (tankens plan) og astralplanet (følelsernes plan) til det fysiske plan, og inkarnationen slutter først efter den fysiske død, den astrale død og den mentale død, når sjælen vender tilbage til sit eget plan.

[2] ”Hav” hedder på latin ”mare”.

_________________________________

Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Download-fil: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - C.W. Leadbeater


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE