2. kapitel
TROSBEKENDELSERNES OPRINDELSE
Efter den korte opsummering af det, der almindeligvis accepteres af faglærte ortodokse i forhold til trosbekendelsernes historie, skal der nu fokuseres på det, der blev erkendt under den esoteriske forskning, som allerede er omtalt.
Det er vigtigt at huske, at alle trosbekendelserne, sådan som de er nu, i høj grad er fabrikerede produkter. Den eneste trosbekendelse, der nogenlunde repræsenterer et enkelt og originalt dokument, er den seneste − den athanasianske. Det er ganske vist en betænkning, der går stik imod de idéer, der sædvanligvis accepteres, men jeg oplyser simpelthen om de fakta, som forskerne fandt frem til.
Trosbekendelserne dække over et indhold, der er hentet fra tre helt forskellige kilder, og det er derfor interessant at forsøge at forklare de tre elementer uafhængigt af hinanden og at fordele de respektive sætninger fra trosbekendelsen (sådan som den er i nutiden), til de kilder, de stammer fra. Det drejer sig om:
a. En ældgammel kosmogenese-formel,[1] der stammer fra en i særdeles høj autoritet.
b. Det ritual, der var skrevet til vejledning for hierofanterne[2] i den egyptiske version af sohan- eller sotapatti-indvielsen.[3]
c. Den materialiserende tendens, der fejlagtigt forsøgte at fortolke de to dokumenter i pkt. a. og b., som om det hentyder til et enkelt individs biografi.
De enkelte kilder skal herefter udforskes nærmere i detaljerne.
_________________________________
[1] ”Kosmogenese” og ”antropogenese” er henholdsvis makro- og mikrokosmos.
[2] Hierofanten var identisk med ypperstepræsten (indvieren) i oldtidens templer, og det var hierofanterne, der havde ansvaret for indvielse af kandidaterne i de store mysterier.
[3] Sotapatti svarer til srotapatti på sanskrit. Det er den første af fire veje, der fører til nirvana. De tre øvrige veje sakadagamin, anagamin og arahatta.
_________________________________
|