Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (36 af 58)


Hvad er den esoteriske betydning af trosbekendelserne? De er blevet fejlfortolket, og i nutiden giver de en forkert opfattelse, der har medført vildledende materialisme.

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (36 af 58)

Nedfaret til Dødsriget

 

”Nedfaret til Dødsriget”. I mellemtiden, mens det fysiske legeme var ”dødt og begravet”, var neofytten levende og bevidst på et andet og højere eksistensplan. Her skulle der læres mange mystiske lektioner. Neofytten skulle gennemgå adskillige oplevelser og bestå mange prøver under sit ophold på astralplanet, men de var alle omhyggeligt tilrettelagt med det formål at gøre neofytten fortrolig med den astrale tilværelse. Neofytten skulle forstå astralplanet for at opbygge tillid og selvsikkerhed. Det var en træning, der skulle udvikle sikkerhed, som gjorde det muligt at møde alle astralplanets farer. Træningen gik bl.a. ud på at kontrollere de astrale kræfter med ro og omtanke. Formålet var, at neofytten skulle udvikles til et velegnet redskab på astralplanet for de kræfter, der hjælper verden.

Det var det, man kaldte ”nedfarten til underverdenen”, men det var naturligvis ikke identisk med den primitive kristne opfattelses af Helvede. Det var snarere Hades”de afdødes verden” − hvor det uden tvivl var den indviedes arbejde (blandt mange andre pligter) at ”prædike for de ånder, som var i forvaring” (eller fængsel),[1] som den kristne tradition udtrykker det − men det var overhovedet ikke på den måde, som den kristne tradition i sin uvidenhed forudsætter. Kristendommen mener, at det var ånderne af de milliarder af mennesker, som befandt sig i Dødsriget, fordi de var så uheldige at leve længe før Kristus. De kunne kun opnå frelse på den måde, for i Dødsriget fik de mulighed for at høre om og antage den specielle kristne trosform. Ellers ville de være fortabt. Men de egyptiske neofytter arbejdede ikke for de mennesker, der døde for mange tidsaldre siden, men for de afdøde, der for nylig havde forladt det fysiske liv, og som endnu var fængslet på astralplanets lavere underplaner af deres ubearbejdede begær og ukontrollerede lidenskaber.

Neofytterne skulle forsøge at hjælpe den store hærskare af ulykkelige afdøde ved at gøre dem opmærksom på deres evolutions sande forløb. Det var den bedste metode til at fremskynde deres videre udvikling i efterlivet, og det var en af den indviedes pligter dengang, ligesom det er mestrenes disciples pligter i nutiden. Den højtidelige indvielsesceremoni, hvor neofytten formelt kom i kontakt med Det Store Hvide Broderskab, var derfor den første lektion i det, der herefter skulle udgøre en stor del af neofyttens tjenestearbejde.

I løbet af den samme ”nedfart til Dødsriget” skulle neofytten iflg. det egyptiske ritual passere gennem det, som i almindelighed kaldes ”jord-, vand-, luft- og ildprøverne” − medmindre neofytten allerede havde gennemgået dem på et tidligere stadie i sin udvikling. Med andre ord skulle neofytten have en lektion, som skabte absolut vished – en vished, der ikke kan erhverves på grundlag af teoretisk undervisning, men udelukkende gennem praktisk erfaring. Neofytten skulle have en direkte erfaring af, at ingen af elementerne kan skade astrallegemet, og ingen af elementerne kan forhindre det tjenestearbejde, der skal udføres.

Når man er til stede i det fysiske legeme, er man absolut overbevist om, at ild kan brænde, vand kan drukne og klipper kan være en uigennemtrængelig barriere for den videre fremgang. Man ved også, at man ikke uden videre kan kaste sig ud i luften uden nogen form for understøttelse. Overbevisningen er så indgroet i bevidstheden, at det koster de fleste mennesker en hel del anstrengelse at overvinde vanens instinktmæssige reaktion. Neofytten skulle lære, at i astrallegemet er selv den mest massive klippe ikke en hindring for bevægelsesfriheden. Man kan uhindret springe ud fra den højeste skrænt og uden problemer styrte sig ned i en flammende vulkans krater eller i oceanernes dybeste afgrunde.

Men før et menneske har erfaret det, og er klar over at det ikke skal reagere instinktmæssigt men tillidsfuldt pga. sin integrerede viden − er det forholdsvis ubrugeligt til astralt arbejde, for i de kritiske situationer, der konstant opstår, vil det konstant være lammet af illusoriske svagheder. Det var årsagen til, at neofytten i det gamle Egypten skulle bestå jord-, vand-, luft- og ildprøverne for flere tusinde år siden − og det er årssagen til, at disciplen skal bestå de samme prøver i nutiden. Af samme grund gennemgik neofytten mange mærkelige oplevelser, hvor det var nødvendigt at bevare ro og koncentration, når man mødte uhyggelige fænomener ansigt til ansigt i ubehagelige omgivelser. Neofytten skulle vise, at der var grundlag for tillid i de forskellige situationer og under forskellige omstændigheder. Det var et af de mange formål med det gamle indvielsesritual − ”nedfarten til Dødsriget”.

 

 

 

_________________________________

[1] Første Petersbrev, 3,19-21

_________________________________

Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Download-fil: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - C.W. Leadbeater


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE