Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (53 af 58)


Hvad er den esoteriske betydning af trosbekendelserne? De er blevet fejlfortolket, og i nutiden giver de en forkert opfattelse, der har medført vildledende materialisme.

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (53 af 58)

Treenigheden i enhed

 

Herefter skal de store kendsgerninger beskrives meget omhyggeligt, for forståelsen (så langt som menneskets temmelig begrænsede tankesind i øjeblikket kan forstå dem) har stor betydning for menneskehedens håb om fremskridt.

”Men dette er den almindelige tro, at vi ærer én Gud i en trehed og treheden i en enhed uden at sammenblande personerne eller adskille væsenet”. Det store mysterium om Logos kan nok ikke udtrykkes bedre, hvis mennesket skal have en fysisk forståelse af ordene. Og man kan nok ikke på en bedre måde udtrykke den evige enhed, som alligevel permanent er trefoldig i sit aspekt. Og sandsynligvis er den sidste advarsel helt nødvendig, for den studerende vil aldrig være i stand til at nærme sig forståelsen af solsystemets oprindelse, som den studerende tilhører. Og det vil aldrig være muligt at forstå den fantastiske treenighed af ånd, intuitiv visdom og intelligens, som er den studerende selv – bortset fra hvis det lykkes i den studerendes i sit eget tankesind at fatte de forskellige funktioner af de tre store aspekter af Den Ene uden at ”dele substansen” eller ”adskille væsenet” og derved tabe den evige fundamentale enhed af syne.

Det er indlysende, at det er umuligt at gengive den guddommelige manifestation, for den er helt uden for rækkevidde i forhold til menneskets evne til både at forstå og beskrive. Men måske kan en lille del af dens aktivitet alligevel i et vist omfang bringes inden for fatteevnens rækkevidde, hvis man bruger nogle enkle symboler som f.eks. de, der er vist i diagram I. Man vil se, at på systemets syvende eller højeste plan er den tredobbelte manifestation af Logos afbildet med tre cirkler, der symboliserer Logos’ tre aspekter. Hvert af de tre aspekter har tilsyneladende separate egenskaber og kraft. I 1. aspekt manifesterer Logos sig ikke på noget plan under det højeste, men i 2. aspekt stiger Logos ned til det 6. plan og tiltrækker en klædning af planets stof omkring sig, og skaber dermed et helt adskilt og lavere udtryk for sig selv. I 3. aspekt stiger Logos ned til den øverste del af 5. plan og tiltrækker stof til en klædning fra planet, og skaber dermed en tredje manifestation. Bemærk at de tre manifestationer på de respektive planer er helt adskilt fra hinanden, og alligevel behøver man bare at følge de punkterede linjer for at se, at de adskilte aspekter alligevel reelt kun er aspekter af Den Ene. De er helt adskilte, når de betragtes som aspekter på hvert sit plan − helt uden forbindelse diagonalt, og alligevel med hver sin lodrette forbindelse med sig selv på det plan, hvor de tre er én.

Faderens person er nemlig en for sig, Sønnens en for sig, Helligåndens en for sig”, for persona er bare en maske − et aspekt. Alligevel er der hverken tvivl eller tvetydighed, for Faderens Sønnens og Helligåndens guddom er én, deres herlighed er lige stor, deres majestæt lige evig”, for de er alle lige store manifestationer af Hans ubeskrivelige herlighed − ”for i Ham lever vi, ånder vi og er vi”.[1]

”Faderen er uskabt, Sønnen er uskabt, Helligånden er uskabt”. Hvert af de tre aspekter er uskabte med hensyn til deres eget system, og derfor er de forskellige fra enhver anden kraft eller energi indenfor dets grænser, for alt andet er levendegjort af dem og i dem. De er i sandhed ”ufattelige” − ikke alene i ordets nutidige betydning som ”ikke-forståelig”, men i den ældre betydning som ”umålelig” − for intet på de langt lavere planer (der er det eneste, mennesket kender) kan nogen sinde blive andet og mere end den mest partielle og ufuldkomne manifestation af deres åbenlyse pragt. De er absolut ”evige” i den forstand, at de består så længe, som deres system består, og sandsynligvis gennem tusindvis af systemer − ”Og dog er der ikke tre, som er evige, men én som er evig, ligesom der ikke er tre, som er uskabte, eller tre, som er umålelige”, for det i de tre, som er uskabt, umåleligt og evigt, er ikke aspektet, men den fundamentale enhed, som er ét med Altet.

”For ligesom vi ifølge den kristelige sandhed nødes til at bekende hver enkelt person for sig som Gud og Herre, (dvs. til at erkende Logos’ almægtige kraft som virker ensartet i hvert af Hans aspekter), således forbyder den almindelige tro os at tale om tre Guder eller tre Herrer” − dvs. at sætte de tre aspekter op imod hinanden eller adskille dem fra hinanden og betragte dem, som om de ikke har en relation til hinanden, eller at de er adskilte enheder. Historien afslører, at de tre guddommelige aspekter ofte er blevet adskilt og tilbedt hver for sig som guder eller gudinder for visdom, for kærlighed eller for magt, og med skadelige resultater pga. den ensidige udvikling hos tilhængerne. Men nu er advarslen givet mod at begå den samme fatale fejltagelse.

I den athanasianske trosbekendelse ser man desuden dokumentation for den samme samvittighedsfulde stræben efter − så vidt det er muligt − at tydeliggøre forskellen mellem de tre Logos-aspekters oprindelse, som også var markant i den nikænske trosbekendelses tekst. ”Faderen er ikke dannet eller skabt eller født af nogen. Sønnen er af Faderen alene, ikke dannet eller skabt, men født. Helligånden er af Faderen og Sønnen, ikke dannet eller skabt eller født, men udgår fra dem”.

Der er ingen grund til igen at gennemgå det, der allerede er behandlet i forbindelse med de tilsvarende sætninger i den nikænske trosbekendelse. Her skal det kun fremhæves, at man i ordene ”Sønnen er af Faderen alene” igen har en stærk udtalelse om den sande betydning af det udtryk, der som regel fejloversættes så groft med ordet ”énbåren”.

 

 

 

_________________________________

[1] Apostlenes Gerninger: 17,28

_________________________________

Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Download-fil: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - C.W. Leadbeater


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE