Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (58 af 58)


Hvad er den esoteriske betydning af trosbekendelserne? De er blevet fejlfortolket, og i nutiden giver de en forkert opfattelse, der har medført vildledende materialisme.

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (58 af 58)

Den fundamentale enhed

 

I studierne af emnet skal man aldrig tabe den bagvedliggende enhed af syne for: Endskønt han er Gud og menneske, er han dog ikke to, men én Kristus, én, ikke ved den guddommelige naturs forvandling til kød, men ved den menneskelige naturs indoptagelse i Gud”. Uanset hvor dybt Kristus-princippet nedsænkes i stoffet, er det stadig Kristus-princippet, på samme måde som de lavere aspekter i mennesket altid er grundlæggende ét med og et aspekt af det højere, uanset hvor langt det fjerner sig, og uanset hvordan det nogle gange opleves, når det betragtes nedefra. Det er vigtigt at pointere, at det skal betragtes som et endeligt og klart bevist − ikke fordi oprindelsen er én, som om guddommeligheden er ført ned til menneskeheden plan, men snarere på grund af, at de i fremtiden igen bliver ét. Det sker, når hele den sande essens af det lavere sammen alle de egenskaber, der er udviklet fra latent til aktiv, føres tilbage til det højere. På den måde vil det mest storartede begreb, som nogen lære nogen sinde har givet menneskeheden, blive fuldkommengjort − den sande og fuldstændige forsoning[1] − ”ved den menneskelige naturs indoptagelse i Gud”.

Essentielt set er de ét − i det hele én, ikke ved væsenets sammenblanding, men ved personens (eller aspektets) enhed” − en enhed, der altid har været naturens fundament, hvis mennesket bare forstod det. Det svarer til, at det lavere og det højere selv − personligheden og sjælen − er ét. Det fysisk-æteriske legeme er ét med den iboende sjæl, fordi legemet i virkeligheden er et udtryk for og et aspekt af sjælen, uanset hvor ufuldkomment legemet er − for ligesom den fornuftige sjæl og kødet er ét menneske, således er Gud og menneske én Kristus”.

”Som led for vor frelse, nedfor til helvede, opstod på tredje dag fra de døde, opfor til himlene, sidder ved Gud Faders den almægtiges højre hånd, derfra han skal komme for at dømme levende og døde”. Sætningerne kræver ingen særlig omtale, for det vil bare være en gentagelse af det, der allerede er grundigt beskrevet i forbindelse med de tidligere trosbekendelser. Men læg mærke til at myterne om Pontius Pilatus og korsfæstelsen ikke omtales.

I det hele taget er den længste og måske seneste af trosbekendelserne i tankevækkende grad fri for den ødelæggende indflydelse fra den tendens, som kaldes c) her i bogen. Det eneste virkeligt ondartede tilfælde findes i de næste sætninger, der sandsynligvis er en forvirret hentydning til den kritiske periode i 5. runde. Ved hans komme skal alle mennesker opstå med deres legemer, og de skal aflægge regnskab for deres gerninger, og de, som har gjort godt, skal gå ind i det evige liv”, (det vil igen sige æonisk eller en tidsalder), men de, som har gjort ondt, til den evige ild”.

”Dommen” i 5. runde vil blive afsagt over mennesker, når de genopstår i deres legemer − dvs. når de reinkarnerer. Men det er en fejltagelse, når det sættes i forbindelse med den messianske[2] myte om genkomsten af den personlige Kristus. Det er korrekt, når det påstås, at der venter de mennesker, som med held består prøverne, et liv i resten af tidsalderen, men det er ikke korrekt, når man oplyser, at de mennesker, der ikke består dem, sendes til den æoniske ilds smeltedigel. Iflg. åndsvidenskaben er det en skæbne, der udelukkende er forbeholdt de personligheder, der definitivt er blevet afskåret fra deres sjæle. Det er ulykkelige skabninger (hvis man stadig kan kalde dem skabninger), som går ind i den 8. sfære og opløses i de elementer, som legemerne bestod af. Dermed bliver evolutionen klar til mere værdige sjæle i en kommende tidsalder. Det kan måske passende betegnes som den æoniske ild, men med en mere præcis forståelse ville man vide, at det kun kan ske for fortabte personligheder − aldrig for sjæle. De sjæle, der afvises i 5. runde, kan kun blive æonisk forsinkede. De sendes ikke i en djævelsk æonisk ild, for de vil befinde sig i en subjektiv, men absolut ikke ulykkelig tilstand, indtil evolutionen tilbyder dem en anden lejlighed, som de kan have gavn af.

Trosbekendelsen slutter med en gentagelse af den erklæring, som den blev indledt med: ”Dette er den almindelige (eller katolske) tro, og hvis nogen ikke tror den ærligt og fast, vil han ikke kunne blive frelst”. Sætningen i Tréves-udgaven af Quicunque har en langt mere modificeret form, men som det er sagt tidligere − når mennesket klart forstår, hvad det betyder, er der ingen grund til at tage afstand fra den mest positive erklæring om noget, der er en vigtig sandhed i naturen og evolutionen.

Og dermed er der grund til at tage afsked med den kristne kirkes højt respekterede tekster i håb om, at den brudstykkeagtige fremstilling af teksterne, som det har været muligt at give i bogen, i det mindste har resulteret i, at nogle af læserne, når de i fremtiden hører trosbekendelsen eller deltager i fremsigelsen, vil have en dybere forståelse af ordene, og på den måde få større gavn af den oprindelige og sande betydning end tidligere.

 

Den-Kristne-Trosbekendelse-05-Leadbeater 

 

_________________________________

[1] På engelsk er det et uoversætteligt ordspil, som ret ofte benyttes i esoterisk litteratur, når der er tale om forsoningen, for det engelske ord ”atonement” (adskilles i ”atone-ment”, der måske kan oversættes ved ”til-ét-blivelse”) − altså forening.

[2] Messiansk vedrører Messias. Blandt en række messianske og/eller apokalyptiske jødiske bevægelser, udvikler den ene sig til kristendommen.

_________________________________

Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Download-fil: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - C.W. Leadbeater


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE