INTEGRATIONSFASEN
Optagelsesfasen betegner en fortsat tættere telepatisk forbindelse mellem disciplen og den overvågende mester. Disciplen tages derfor med ind i ashramens bevidsthedsmæssige center. Det er vigtigt at huske, at en ashram er et bevidsthedsområde – ikke en lokalitet. Optagelsesfasen består af to stadier: ”Disciplen på tråden” og ”disciplen i auraen”. Det er desuden fasen, hvor disciplen tager 3. indvielse.
Stadiet: ”Disciplen på tråden”
Det mystiske navn hentyder til et stadie, hvor disciplen lærer at kontakte sin mester i nødsituationer. ”Tråden” er naturligvis den telepatiske forbindelse, der eksisterer mellem mester og discipel. Og der arbejdes målrettet på at stabilisere forbindelsen primært ved hjælp af meditation.
Disciplen, der har været accepteret discipel i mindst en inkarnation, er i stand til konstant at opretholde den mentale spændingstilstand. Man kan sige, at hver dag er en konstant meditation. Antahkaranaen og bevidsthedsbroen udbygges, og det medfører en bevidst og permanent hjernekontakt mellem hjernen, mentallegemet, kausallegemet og videre ind til mesteren. Der er en række markante kendetegn på, at et menneske er en ”discipel på tråden”:
-
Disciplen har ikke længere nogen særlig interesse for sin personlige udvikling eller sit eget følelsesliv.
-
Disciplen reagerer ubundet og upersonligt uanset hvilke reaktioner, der vækkes. Disciplens personlige sympatier og antipatier spiller ikke længere en rolle. Disciplen kan samarbejde med hvem som helst, hvis det er nødvendigt.
-
Disciplen har evnen til at glemme sig selv og lægger ikke særlig vægt på sin status som discipel. Der er en veludviklet proportionssans.
-
Disciplen kan arbejde fra et højt spændingspunkt, hvor det personlige liv er styret af hierarkiske formål og tjenestearbejde.
Disciplen påkalder aldrig sin mesters opmærksomhed i forhold til personlige problemstillinger. Det er udelukkende spørgsmål vedr. gruppens arbejde, der er relevante.
På dette stadie overvåger disciplen konstant sine tanker for at opnå et stabilt tankesind, der ikke flakker omkring. Disciplen lærer betydningen af tavshed, som i praksis betyder evnen til at vælge sine ord med omhu og kun tale, hvis det kan skabe konstruktive virkninger. Med andre ord skal der læres tre lektier: Stop egoistisk tale, stop sladder og ”kast ikke perler for svin”.
|