Dyrene legemliggjorde principper
Den egyptiske religion var ikke en form for dyretilbedelse, og den har aldrig været det. Dyrene var symboler på fundamentale kræfter og kvaliteter i naturen, og de basale kræfter viser sig på forskellige udviklingsniveauer. Det var derfor energien, bevidstheden og dens gradvis voksende kvalitet, der var interessant for de gamle egyptere.
De egyptiske vismænd og -kvinder betragtede dyrene som en legemliggørelse af principper, som man kunne forholde sig til … den ”snu” ræv, det ”grådige” svin, den ”dovne” hund osv. Det er begreber, der rummer kvaliteter. I nutiden vil ingen drømme om at sige, at man føler sig ”fri som en elefant”. Men hvis man er ”fri som en fugl”, vil det opleves som naturligt for enhver, selvom en elefant er lige så fri som en fugl. I Egypten symboliserede fuglen (navnlig falken og svalen) sjælen og ånden, der frigør sig fra bindingen til personligheden, materialismen og menneskets lavere natur. Den løfter sig mod Himlen og lyset for at forene sig med højere bevidsthedstilstande eller menneskets indre guddommelighed.
For egypterne repræsenterede dyrene ikke alene en bestemt adfærd, der med en vis fantasi kan fortolkes som eller omsættes til symboler for åndelige principper. Dyrene har den aktuelle adfærd, ganske enkelt fordi de instinktivt og naturligt udtrykker et bestemt princip, og princippet er et lavere udtryk for et tilsvarende princip på et højere udviklingsniveau – eksempelvis menneskets. Princippet er derfor det samme, men udtrykket er forskelligt på grund af forskellen i udvikling mellem dyrerige og menneskerige. Og princippet kan desuden udvikles, sådan at det også repræsenterer overmenneskelige riger og højere bevidsthedstilstande.
|