I forskellige grader udspiller den samme proces sig i alle naturvæseners arbejde i alle naturriger. Det er en grundlæggende proces, som det er vigtigt at studere og meditere over. Forståelse af processen er nøglen til løsning af mange problemer. Skabertrangen kommer til udtryk i dyre- og menneskeriget som et bevidst begær efter identifikation med den modsatte pol. Når identifikationen opnås, udlades der en kraft, og størrelsen afhænger af det bevidsthedstrin, identifikationen sker på.

Hos mennesket skulle opnåelse af fuldkommen enhed fra det fysiske plan op til sjælsplanet (kausalplanet) resultere i en bevidst udløsning af buddhisk og nirvanisk kraft. Det sker for de mennesker, der med en viljeshandling flytter bevidsthedens brændpunkt fra det fysiske til det åndelige og giver sig til at meditere under forplantningsakten. Den ideelle forening er – set fra menneskets synspunkt – at komme så tæt på Logos’ skabelsesproces som muligt. Mennesket skaber mikrokosmisk og bliver under processen en ”gud”. Det indikerer, at det er forkert at misbruge den skabende evne til begærtilfredsstillelse.