Siden tidernes morgen er regnskyer helt naturligt blevet forbundet med frugtbarhed og liv, fordi regn og vand er en afgørende forudsætning for ​​alle naturrigernes liv på Jorden.

I den hinduistiske tradition havde regnskyen en dybere betydning. Den faldende regn repræsenterede overførsel af viden fra et højere til et lavere sted. Det omtales i ”Yoga Sutras” af den oplyste indiske vismand Patanjali, som for over 6.000 år siden fortalte om ...

”regnskyen af ting,

der kan vides”.

Den tibetanske mester Djwhal Khul taler også om ”regnskyen af ting, der kan vides” med disse ord:

”Det er det nærværende, overskyggende og åbenbarende energireservoir, som er den øjeblikkelige årsag til alle begivenheder på Jorden, og som indikerer tilsynekomsten af noget, der er nyt, bedre og fremskridtsvenligt. De begivenheder, der på den måde stimuleres, er en markering af, at menneskets bevidsthed er på vej mod større lys. De ’ting, der kan vides’, er kilderne til alle åbenbaringer og til al menneskehedens forståelse, til kultur, og til det, der kaldes civilisation. ’Kondenseringen’ (hvis man kan bruge dette ord) skabes af den samlede invokative appel fra hele menneskeheden når som helst”.

Alice A. Bailey: Discipleship in the New Age, Vol. II, p. 160

Hvis formålet med alt liv på Jorden er at opnå en bevidst tilstand af forening med den immanente Gud, så beriger og aktiverer ”regnskyen af ting, der kan vides” menneskets bevidsthed, som bevæger sig mod en konstant voksende syntese med det guddommelige. ”Regnskyen af ting, der kan vides” kan derfor ses som indvielsesvejen, som leder menneskeheden ud ad udviklingsvejen.

Regn kan ses som et symbol på den næste vision, der skal manifesteres i menneskets bevidsthed, og nedbøren kommer først, når en større del af menneskeheden har opnået det udviklingsniveau, der er nødvendig for at modtage eller ubevidst fornemme det næste skridt fremad. Den nye forståelse kan betegnes som det skabende princip, der lader nyt stof strømme ind i formen ved hjælp af nedbør – eller man kan kalde det tilsynekomst af ”livets vand”, dvs. bevidsthed – eller ”Guds Ord”. Det er en formålstjenlig påmindelse om, at det enkelte menneskes udviklingsrejse er kort, men den er alligevel et væsentligt bidrag – ikke alene til udviklingen af menneskeheden, men også af det Ene Liv.

”Sutra 219” i Stilhedens Stemme henviser til alt livs forbundne udvikling, og sutraen indeholder en af ​​de mest enkle, men dybe og smukke beskrivelser af det Ene Liv:

”Du skal ikke adskille din eksistens og væren fra alt andet,

men se oceanet i dråben, og dråben i oceanet”.

På den måde falder regnen til jorden, hvorfra den kom. Regnen plejer alt liv og fylder oceanerne, havene, søerne, floderne og vandløbene, på samme måde som den guddommelige bevidsthed strømmer som helligt vand til alt liv på Jorden, som giver næring til tilbageturen til det Ene Liv.

_________________________________

Oversat fra The Beacon med tilladelse fra Lucis Trust
Udgiver: Lucis Press: www.lucistrust.org
Direkte link til The Beacon magazine:
http://www.lucistrust.org/en/books/the_beacon_magazine

_________________________________