For det store flertal af menneskeheden er et længere ophold på astralplanet en nødvendighed for udviklingen. Masserne har endnu ikke transformeret det fysiske, og endnu mindre naturens højere bevidsthedsplaner, og derfor er det uundgåeligt, at de fleste skal have mange erfaringer på astralplanet. Glem ikke at mennesket opholder sig mindst en fjerdedel af livet – og i mange tilfælde en tredjedel af livet – på astralplanet, mens det fysiske legeme sover. I den fysiske søvnperiode sover menneskets bevidsthed ikke, for den er aktivt i et andet legeme på et andet og finere stofplan. En tilstand, hvor mennesket tilbringer mindst en fjerdedel af sit liv, skal man naturligvis ikke ignorere. Man skal heller ikke glemme, at når det fysiske legeme forlades i døden, tilbringer de fleste meget lang tid i den astrale verden. Derfor kan det ikke være helt uden betydning at vide, hvordan man skal forholde sig til det astrale liv.

Der er endnu en overvejelse. Mange forsøger at bruge kræfter, der befinder sig lidt højere end den fysiske verden – eksempelvis tankens kraft og kraften fra stærke, kærlige og hjælpsomme følelser. Hvis kræfterne skal bruges effektivt, er det nødvendigt med et vist kendskab til det materiale, de arbejder igennem, og en vis viden om de betingelser, de fungerer under. Men det betyder ikke, at hvis man ikke har den nødvendige viden, vil det være umuligt at skabe resultater, men man kan sige, at man opnår resultaterne i blinde, og derfor vil en stor del af indsatsen være spildt. Med en vis forståelse i tilnærmelsen til de højere verdener, er der større sandsynlighed for, at energierne ikke spildes på formålsløste ting, og at værdifuld tid går tabt. Hvis man kan hjælpe med den videre udvikling af verden, mens det fysiske legeme sover, eller efter at det er blevet forladt ved den fysiske død, skal man have viden om emnet. Der er en vis fascination forbundet med den astrale verden, og der er en risiko for egoisme og sanselighed af forskellig art – og de mennesker, der går ind til det astrale liv, kan nemt gå i de astrale fælder, og dermed forsinker de deres udvikling. Men stort set alle har naturligvis en vis kontakt med det astrale liv, uanset om de ved det eller ej, og jo mere man ved om livet på astralplanet, jo bedre forstår man det, og jo mere sandsynligt er det, at man undgår at begå fejl.

Åndsvidenskabens forfattere har aldrig foreslået et menneske, at det astrale liv skal være livets mål og mening. De har altid sagt, at man skal stræbe efter det allerhøjeste mål, man kan forestille sig, men fordi man i øjeblikket er nødt til at leve på det fysiske plan, skal man acceptere og forsøge at forstå, at den fysiske verden er en manifestation af det Ene Liv. Den astrale verden er en verden af finere stof, og den er ganske enkelt en fortsættelse af den fysiske verdens grovere stof. Og man kan studere det astrale stofs natur, præcist som man studerer det æteriske stofs natur ved at bruge anerkendte videnskabelige metoder til forskningen.[1] Det er den metode, åndsvidenskabens forskere bruger til at iagttage og beskrive astralplanet, og det er de forskningsresultater, der præsenteres både i åndsvidenskabelig litteratur og ved foredrag og kurser.

_______________________________

[1] Åndsvidenskabelig forskning er baseret på, at mindst to forskere hver for sig og uafhængigt af hinanden studerer det samme emne og når frem til det samme resultat. Naturvidenskabelig forskning foregår ved hjælp at fysisk iagttagelse, mens åndsvidenskabelig forskning foregår ved hjælp af metafysisk iagttagelse. I begge tilfælde kan iagttagelsen være korrekt, mens forklaringen kan være forkert.

_______________________________