Meditation kaldes også ”videnskaben om invokation og evokation”. Eller sagt på en anden måde: ”Videnskaben om påkaldelse og svar”. Menneskeheden har til alle tider anråbt de højere magter om guddommelig indgriben. Der er altid blevet svaret, men svaret var ikke altid i overensstemmelse med ønsket.

I Bibelen står der: ”Bed, så skal der gives jer, søg, så skal I finde, bank på, så skal der lukkes op for jer”.[1] Videnskaben om invokation og evokation er derfor ikke en ny videnskab, men det nye er, at loven nu kan tages i anvendelse på mentalplanet. Det gør kontakten til de åndelige planer langt mere effektiv og pålidelig end de gamle metoder, fordi invokationen styres bevidst, og den fungerer på grundlag af loven om, at energi følger tanken. I en bredere definition er meditation evnen til at kontakte det, der ligger højere og modtage et svar, og set fra den synsvinkel er bøn en form for meditation. Videnskaben om invokation dækker derfor hele området fra det subjektive, ubevidste og ordløse ønske om bedre tider, som gennemsnitsmennesket udsender, til den invokation, der udsendes fra den indre verdensstyrelse i Shamballa til ekstraplanetariske skabninger uden for planetsystemet.

Det er meditation, der udvikler det egoistiske menneske med materialistiske begær frem til det niveau, hvor det bliver en mester, der udtrykker den guddommelige vilje. Meditation styrer reelt alle bevidsthedsudvidelserne på planeten. Erkendelserne af den guddommelige plan og hensigt og hele evolutionens udfoldelse er baseret på meditation.

Planetlogos brugte meditation, dengang han skabte Jorden. På det tidspunkt tænkte, visualiserede og intonerede han planen for Jorden. Nu opretholder han den via sin meditation. For sit indre blik ser han livet udfolde sig på Jorden under evolutionens lovmæssigheder, og når en ny guddommelig kvalitet skal åbenbares, meddeler han sin vilje nedad i systemet.

_______________________________

[1] Lukasevangeliet, 11,9

_______________________________