William Blake: Newton

Her er det relevant at give et eksempel på, hvordan man kan gribe det an, hvis man vil fortolke de mysterier, som et symbol skjuler. Valget falder på en meget enkel og den mest universelle af alle geometriske former – kuglen. Man skal forestille sig, at man har en kugle, der er 2 m i diameter og fyldt med gas, der udøver et pres på 90 kg per cm3. Gassen kan ikke undslippe, og man skal nu forestille sig, at man kan trække kuglen sammen til en diameter på ½ m. Hvad sker der? Det indre tryk øges dramatisk. Hvis man fortsætter med at trække kuglen sammen helt ned til en diameter på 2,5 cm – stadig uden at gasen slipper ud – vil det indre tryk være alvorligt intenst. Hvis man i fantasien fortsætter med at reducere kuglen – f.eks. til en diameter på 0,5 cm, og derefter igen til 0,0005 cm. Den indre kraft er nærmest utænkelig. Og for sidste gang kan man ved hjælp af sin fantasi – stadig uden at lade gassen slippe ud – reducere kuglen til et absolut nulpunkt. Hvad sker der? Ved nulpunktet vil det, der engang var en begrænset kraft blive til en uendelig kraft. Det usynlige punkt i midten af ​​en kugle eller en cirkel er altid et symbol på det uendelige. Skt. Augustin[1] sagde:

”Gud er en cirkel, hvis centrum er overalt,

og hvis omkreds er ingen steder”.

Det grænseløse center er et symbol på den transcendente Gud. Kuglen, der er en udstråling og et begrænset symbol på det grænseløse center, er et symbol på den immanente Gud, som har givet sig til kende i begrænsede former i de manifesterede verdener. I Bhagavad-Gita siger Krishna:

”Efter at have gennemtrængt hele Universet

med et fragment af mig selv, forbliver jeg”.

Punktet symboliserer begyndelsen på en ny manifestationscyklus. I Den Hemmelige Lære symboliserer H.P. Blavatsky den første impuls til en ny kosmisk manvantara med et enkelt punkt på et blankt stykke papir. Og i Zohar kan man læse:

”Det uendelige var helt ukendt og diffust.

Der var intet lys før et lysende punkt med voldsom kraft

brød igennem og blev synligt”.

Punktet er altid kraftens omdrejningspunkt inden for en indflydelsessfære.

I et af sine digte skriver Johann Wolfgang von Goethe:

”For hvad centret bringer, må naturligvis være det,

der består til slutningen, og som var der fra evigheden”.

Kuglen er et symbol på solsystemets ”ring-pass-not” – eller ”ring-pass-not” for en planet, et menneske eller et atom, som alle markerer deres indflydelsessfære i løbet af en manifestationscyklus.

Cirklen med et punkt i midten er også et symbol for en af visdommens mestre. Ligesom punktet i centrum, står en mester urørligt i centrum af sin ashram. Det er mesterens vilje, som fastholder ham der i tjenesteperioden.

Laya-yoga eller centrenes/chakraernes yoga, er altid fokuseret på punktet i midten.

Det foregående var et eksempel på, hvordan et symbol – i dette tilfælde kuglen – kan kontaktes i meditation i et forsøg på at trænge igennem den ydre form og ind til den indre mening og den bagvedliggende åndelige betydning. Hver idé vil, når det gøres til et tema for dybere meditation, tage den mediterende dybere ind i den store indre verden med ​​åndelige oplevelser.

_________________________________

[1] Aurelius Augustin (354-430 e.Kr.) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken. Hans far var hedensk og hans mor var kristen.

_________________________________