Den akademiske chokstart
Så tidligt som i 1980’erne var eksperter i børneudvikling stærkt foruroliget over den akademisk-materialistiske tendens. Udtrykket ”vidunderbarn” blev brugt om de børn, som man forventede ville lære hurtigt og kunne alt for meget, selv før de begyndte i børnehaven. Men børn bliver udbrændte og skoletrætte, længe før de når en alder, hvor en akademisk tilgang er hensigtsmæssig.
Forældre har ofte en dyb følelse af, at et barns medfødte sans for magi, mystik og undere er en selvfølge i barndommen, og at det er deres vigtigste rolle som forældre at pleje og bevare de barnlige kvaliteter. Forældre fornemmer, at barndommen bør beskyttes og bevares. Desværre er nutidens forældre under et stort pres for at gå imod disse følelser. Et ensidigt fokus på mentale og materielle værdier er den optiske linse, som har været brændpunktet for uddannelserne i det 20. årh. Det hænger sammen med den vestlige kulturs fremherskende videnskabelig-materialistiske grundtone.
Siden de første advarsler i 1980’erne om den mulige ulempe ved at accelerere børns uddannelse, er der gået tilstrækkelig tid til at vurdere resultaterne. Undersøgelser viser tydeligt, at der ikke er nogen varig fordel ved at give børn en akademisk chokstart.
|