Den brændende Sol – ikke dens fysiske form – er en kraftstation, som projicerer Logos’ livgivende energier ud i systemet. Ilddevaerne er kraftens repræsentanter. De er ”ingeniørerne”, som har ansvaret for den mekanisme, som regenererer og forædler alt liv inden for indflydelsessfæren. Ildkraftens primære egenskab er forandring. Derfor fortærer fysisk ild i kraft af sin iboende naturlov, som skaber ændringer af formen, og på den måde kan nye ordener af kraft udløses.

Ildens usynlige element er i virksomhed bag hele systemet, og det samme gælder dens repræsentanter. I hver klippeblok, hver sten, hver plante, hvert dyr og hvert menneske har ilden hele tiden en påvirkning, der skaber forandring. På grund af ildens tilstedeværelse står intet i naturen stille, og det sikrer systemets vækst og udvikling. Ildens kraft bruges ikke alene af naturvæsenerne, som arbejder instinktivt med forandringer, men også af de store ilddevaer, som bevidst skaber de store ændringer i systemet, og transformationen kommer gradvis nærmere til arketypen i Logos’ tankesind. Det er grunden til, at ild er ”kraften, der fornyer alt”, og at ild ændrer det universelle mantra, som er den grundlæggende lov i ildens rige – ordet, der udløser energierne og påkalder ildens devaer.