Når man læser p. 70ff i bogen, er man overbevist om både problemet og behovet for forandring. Man lærer (på p. 70), at det kapitalistiske system opstod i middelalderen, og at ”det kapitalistiske system er vokset op og har ødelagt verden”. På p. 73 fastslås det, at ”det kapitalistiske system ikke kan fortsætte i det uendelige i betragtning af menneskehedens voksende krav og den spirende vækst af åndelige værdier”. Andre steder siges det, at der vil komme en tid, hvor ”verden vil være klar til en total finansiel regulering”.[1] Det er den ”totale finansielle regulering”, der fokuseres på i artiklens sidste afsnit.

En mulig vej fremad er måske allerede præsenteret af forfatteren til Towards Novaluation.[2] (”Mod Nul-værdiansættelse”). Idéen er ret avanceret, for den er baseret på et nødvendigt stop i verdens anliggender. Og kravet er fundamentalt. Fjernelse af det monetære systems værdi vil afslutte alle problemer med fattigdom og nød i verden, og det vil fremme ærlighed og fair handel uden at fjerne pengenes funktion som et middel til at distribuere de nødvendige varer og ressourcer.

I sin essens er idéen faktisk tredobbelt, for den bygger på, at handel skal være uden værdi og uden profit, og i det store hele uden ret til ejerskab. Hvordan kan det fungere i praksis? I stedet for at tjene til livets ophold, skal alle mennesker have en passende ”borgerløn”, som er i overensstemmelse med inkarnationens aktuelle behov, og det samme gælder i enhver fremtidig inkarnation. Det medfører, at alt hvad mennesker gør for hinanden, gøres i tjenestearbejdets ånd som et udtryk for kærlighed. Og hvis man tænker over det, findes der ikke en bedre grund.

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: The Externalisation of the Hierarchy, p. 580

[2] Towards Novaluation: God’s Work and ours at the End og the Age, Janus Publishing, London 2009

_________________________________