Det er umuligt at beskrive virkelighedens verden ved at bruge ord fra det nuværende verdensbillede, og det er det eneste sprog, der er til rådighed. Virkelighedens verden er en verden af ren skønhed – men hvordan beskriver man skønhed, der er uden form, farve eller lyd? Når man oplever skønheden, føler man, at man møder skønheden for første gang, og at det, man kalder skønhed i det nuværende verdensbillede, bare er en kunstig skygge. Men det mest karakteristiske ved oplevelsen af den virkelige verden er det overraskende faktum, at der ikke findes noget uden for mennesket. Der er adskillelse mellem forskellige skabninger − tingene i sig selv − der er mangfoldighed − der er alt det, som i menneskets verdensbillede skaber de utallige variationer af ydre former, og alligevel er det alt sammen inden i mennesket – og når man ønsker at vide noget, er man det, man ved.

I tidsaldrenes forløb har mystikere forsøgt at beskrive deres oplevelse af virkeligheden, og i Richard Maurice Buckes bog Cosmic Consciousness (Kosmisk bevidsthed) er der en længere beskrivelse af den mystiske tilstand, og kilden er de mennesker, der har oplevet den. Der er for mange oplysninger til, at oplevelserne kan have ”ren subjektiv” værdi. De er subjektive, ligesom alle ægte oplevelser, men på samme måde som alle store oplevelser har de objektiv værdi. Plotin[1] − den intellektuelle mysticismes fader − beskriver i Enneaden en vision af virkeligheden eller den ”forklarede” verden, som han kalder den:

”I den forklarede verden er alting gennemsigtigt. Ingen skygge begrænser udsynet. Alle skabninger ser hinanden og gennemtrænger hinanden i deres inderste natur. Lys møder lys overalt. Alle skabninger rummer i sig hele den forklarlige verden, og ser den i sin helhed i alle andre skabninger. Alting dér er overalt. Enhver ting er alt. Alt er enhver ting. Uendelig glans stråler til alle sider. Alt er stort, for her er selv det mindste stort. Det er en verden, der har sin sol og sine stjerner. Hver stjerne er en sol, og alle sole er stjerner. De skinner med deres egen glans og afspejler alligevel de andres lys. Her findes ren bevægelse, for den, der skaber bevægelse, forstyrrer den ikke ved at være adskilt fra den. Roen er fuldendt, fordi den ikke forstyrres af noget eller af nogen. Her er det smukke fuldendt skønhed, fordi det ikke bor i det, som er uskønt”.

_________________________________

[1] Plotin, som på latin hedder Plotinus (205 e.Kr. i Lykopolis i Egypten til 270 e.Kr. i Minturnae i Campanien), var græsk filosof. Han betragtes almindeligvis som grundlægger af nyplatonismen. Plotin, der var født i Egypten, blev præget af det græske kulturmiljø i Alexandria og var elev af platonikeren Ammonios Sakkas.

_________________________________