der skal ryddes af vejen

Der er mange forventninger til Kristi tilsynekomst, men ofte er de knyttet til 2.000 år gamle forestillinger, som nutidens ungdom ikke længere tror på. Derfor er det vigtigt at få ryddet de værste misforståelser af vejen. Den største misforståelse er givetvis, at Kristus en dag kommer tilbage og løser alle menneskehedens problemer. Det er naturligvis ikke muligt, for menneskeheden har fri vilje, som den skal lære at praktisere under ansvar. Kristus kommer ikke og fratager menneskeheden dens frie vilje. Hvis det var tilfældet, ville han ikke være bedre end mange andre totalitære diktatorer, der forsøger at fastholde befolkningen i uvidenhed.

En kort oversigt over de væsentligste misforståelser kan se sådan ud:

Planche 02 - Naiv forestilling om Kristi genkomst

Billedet kan forstørres ved at klikke på linket herover

1. Han vil ikke stige ned på Jorden fulgt af engleskarer og trompetfanfarer. Han vil vise sig som en stor leder, der har víse løsninger på menneskehedens problemer. Han vil ikke sige: ”Jeg er Kristus, mig skal I følge”. Han skal genkendes på sine handlinger.

2. Han vil ikke indtage Jerusalem med magt og herske fra byen i tusind år, mens Satan eller det ondes princip holdes lænket. Kristus og hans disciple − visdommens mestre − vil tage magten på Jorden med helt naturlige metoder, for de vil blive valgt, fordi de lever et eksemplarisk liv og er alle andre overlegne i intelligens, kærlighed og evne til at se enheden i alle mennesker.

3. Han vil ikke tage parti for de kristne og fordømme de ”vantro”. Ingen bliver kastet i svovlpølen, for den eksisterer ikke. Svovlpølen er et fantasifoster.

4. Hans arbejde foregår ikke fra gejstlighedens pompøse bygninger og via deres ceremonier, for den kommer til udtryk i menneskehjertet og der, hvor mennesker lever.

5. Himmerige er ikke et fjernt sted, der er befolket af engle med basuner og sukkersød fred, sådan som kunstmalere i tidens løb har fremstillet det. Himmerige er en bevidsthedstilstand, der kommer til udtryk via rigtige menneskelige relationer.

6. Kristus kommer ikke som de kristnes Gud eller gudesøn. Han er verdenslærer for alle mennesker, og han er kendt under mange navne.

Planche 03 - Naiv forestilling om Kristi genkomst

Billedet kan forstørres ved at klikke på linket herover

7. Menneskeheden skal ikke forvente ”kødets opstandelse”, men åndens opstandelse i menneskehjertet.

8. Kristi kirke er ikke den teologisk funderede kirke, men summen af alle de mennesker, der holder af deres medmennesker, uanset om de er muslimer, buddhister, kristne eller jøder. Det er et enestående faktum, der er blevet overset, efterhånden som de teologiske fortolkninger, misforståelser og fejloversættelser har tilsløret Kristi enkle lære. Det udtrykkes klart i Bibelen, og derfor burde det ikke være til at misforstå:

”En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Derpå kan alle vide, at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden”.

Johannesevangeliet, 13,34-35

9. Man bliver ikke frelst pga. Guds nåde, men pga. lysets vækst i hjertet. Lyset vokser, når man udstråler kærlighed til sine medmennesker. Man har overhovedet ikke behov for Guds nåde eller tilgivelse, for det forudsætter, at Gud er vred og emotionel, og det er ikke muligt for et væsen af ren kærlighed. Gud lader konstant kærlighed og velsignelse strømme til alle uden undtagelse − selv de største ”syndere”. Mennesker har imidlertid behov for at tilgive hinanden for det onde, som de pga. uvidenhed påfører hinanden. Guds straf over syndere eksisterer ikke − kun konsekvenser af menneskets egne handlinger, når man overtræder naturens lovmæssigheder.

10. De kristne tror, at Kristus kun kommer og frelser de mennesker, der tror på kirkens og præsternes teologi, fordi han gennem sin korsfæstelse angiveligt påtog sig den straf, som ellers var tiltænkt den syndige menneskehed. Alle andre troende inden for andre religioner, som fastholder deres tro til det sidste − eksempelvis Dalai Lama − går iflg. den kristne udlægning fortabt på ”dommens dag”. Men Kristus er ikke et blodoffer, der blev pint og plaget af en hævngerrig Gud. Kristus er menneskehedens frelser i den betydning, at han som den første manifesterede den fuldkomne kærlighed på Jorden og viste vejen til genforening med det guddommelige ophav. Han er et levende eksempel til efterfølgelse, og han stimulerer uafbrudt alle mennesker med kærlighedens kraft. Alle − uanset trosretning − der tager imod kærlighedsimpulsen og udtrykker den i praksis, bliver frelst.