Betegnelsen ”hvidt” lys er forkert, for hvis lyset var hvidt, ville verden være hvid som mælk. Det såkaldte ”hvide” lys er gennemsigtigt. Man kan ikke se farverne i det gennemsigtige lys, men prismet viser ved en differentiering af afbøjningsvinklen inde i glasset, at lyset rummer syv farver, som kaldes farvespektret, og farver og toner er to sider af samme sag. Men det er vigtigt at forstå, at hvis man ser en rød blomst, så er den naturvidenskabelige forklaring, at den belyses af det, man kalder ”hvidt” lys, og det ”hvide” lys rummer alle farveskalaens syv farver. Når en rød blomst tilsyneladende er rød, skyldes det, at blomsten absorberer alle farver undtagen den røde, som den reflekterer. Øjet opfatter derfor kun blomsten som rød, fordi blomsten absorberer de øvrige seks farver, og udstråler eller kaster den røde frekvens tilbage til omgivelserne og sanserne.

”Som for neden, således også for oven”, siger det hermetiske aksiom. Åndsvidenskaben oplyser, at fra en højere kilde modtager Sollogos også alle syv frekvenser, farver eller toner fra det kosmiske ”hvide” lys, men Sollogos reflekterer eller udstråler kun den ene af frekvenserne – og ifølge åndsvidenskaben er det den kvalitet, der kaldes 2. stråle – kærlighed/visdom. Sollogos udstråler 2. stråle, og derfor vil Solens påvirkning af omgivelserne være betinget af 2. stråles kvaliteter. Sollogos’ udstråler 2. stråle som en primær stråle, og strålen rummer de syv farver eller frekvenser som understråler. Jorden reflekterer Sollogos’ 3. understråle, og derfor er 3. stråle Jordens primære stråle − osv.