Ubegrundet selvtillid

Og et andet sted siger hun:

”Det menneske, der ubegrundet mener, at det kan klare alt på sin vej, som farer vildt frem i situationer, hvor mere intelligente holder sig tilbage, som opfatter sin egen kapacitet som meget omfattende, som energisk men tankeløst prøver at løse problemer vedr. tjenestearbejde − det er et menneske, der spilder sine kræfter. Det fremmer kun sine egne ønsker og handler ofte destruktivt, og det medfører, at mestrene og de víse er nødt til at bruge ekstra tid på at korrigere dets velmente fejltagelser. Belønningen for gode hensigter kunne blive resultatet, men den går ofte tabt pga. ufornuftige handlinger. Det menneske, der bruger skelneevnen i sit tjenestearbejde, erkender klogt den niche − stor eller lille − det skal udfylde i den generelle plan. Det foretager en realistisk vurdering af sin mentale og intellektuelle kapacitet, sin følelsesmæssige kvalitet og sine fysiske ressourcer, og på grundlag af en samlet vurdering bestræber det sig på at udfylde sin niche.

Det menneske, der bruger skelneevnen i sit tjenestearbejde, vurderer med sit højere selv og mesterens hjælp, de problemer, der skal løses, og hvilket omfang de har. Det lader sig ikke vejlede af sine medarbejderes velmenende, men ofte forhastede forslag, råd og krav. Det menneske, der bruger skelneevnen i sit tjenestearbejde, erkender, at begrebet tid skal indgå i planlægningen, og det ved, at hvert døgn kun har fireogtyve timer, og at det kun har en bestemt kapacitet og kraft og ikke mere. Det tilpasser derfor klogt sin kapacitet til den tid, der er til rådighed”.

Alice A. Bailey: Letters on Occult Meditation, p. 344-345