Ordet og skabelsen
I den kristne skabelsesberetning står der: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud”.[1] Og i Første Mosebog står der, at Gud sagde: ”Der skal være lys! Og der blev lys”.[2] Udgangspunktet er derfor Ordet.
I virkeligheden er ordet ”skabelse” misvisende, for det nuværende solsystem er en cyklisk tilbagevenden af det, der gik forud for det. Ordet skabelse henviser derfor til det nye ”legeme”, som Sollogos reinkarnerer i. I det forrige solsystem blev arketyperne formet på grundlag af høsten fra forgængeren, og det blev planlagt i mindste detalje ved afslutningen af solsystemets syvende cyklus og undercyklus. I den efterfølgende ”skabelsesnat” må man derfor gå ud fra, at kimen til den videre udvikling og de relativt nye begreber spirede frem i Sollogos’ bevidsthed. Sådan udvikles en arketypisk tanke eller en guddommelig idé. Det sker gradvist, og den guddommelige bevidsthed er fordybet i hensigten, når en ny ”skabelsesdag” bryder frem. Solsystemet, som er manifestationen af idéen eller hensigten, er derfor ikke nyt. Det er en cyklisk tilbagevenden af det, der gik forud, men hver gang på et højere plan.
_________________________________
[1] Johannesevangeliet, 1,1
[2] Første Mosebog, 1,3
_________________________________
|