Indtil statsoverhoveder, ministre og politikere bliver esoterikere og præster bliver clairvoyante, og indtil livets helhed og enhed ikke længere splittes i forvrængede stykker pga. national og personlig egoisme og grådighed, vil fredens due flakke rundt langt ude over de oprørte vande uden at kunne finde et hvilested, hvor den kan lande. Men enhver seriøs og accepterende respons på ”opfordringen til fred” vil rykke den fjerne dag mange epoker frem. Erkendelsen vil afsløre en forpint og angstfyldt verden, hvor det er umagen værd at stræbe efter at nå den åndelige stiges højeste trin. Her får man en erkendelse af Det Ene Liv, som uden hastværk og uden hvile arbejder på at fuldkommengøre en menneskehed, der for tiden opfører sig som en vanvittig.