Legenden siger, at begyndelsen på menneskehedens enestående udvikling fandt sted i midten af den lemuriske epoke for ca. 18 millioner år siden. Det var en meget lang epoke, der gik forud for den atlantiske civilisation. I den fjerne tidsalder blev menneskeheden individualiseret. Individualisering vil sige, at mennesket for første gang begyndte at manifestere åndelige, individuelle kausale legemer (sjæle). Det vigtigste var, at menneskeheden på grund af begivenheden var i stand til at løfte sig over de handlinger, der er styret af det laverestående dyrs instinkt. I forbindelse med skabelsen af de individuelle kausallegemer fik mennesket kraften til at udvikle det individualiserede tankesind. Gnisten i tankesindet blev født, og menneskelivet var ikke længere strengt styret af det fysiske og følelsesmæssige instinkt. Fornuftens frø og evnen til at ”kende sig selv” begyndte at spire. Der skulle gå flere millioner år før selverkendelsen og den individuelle tanke blomstrede frem i menneskeriget. Ikke desto mindre begyndte kraften i en periode, der ligger meget langt tilbage i historien. Og begivenheden var kun mulig på grund af dannelsen af de individuelle kausale former.