Pythagoras og Platon

Cirklen er blevet omtalt til alle tider, og ofte med tilføjelse af mystiske adjektiver. Iflg. Pythagoras symboliserer cirklen ”det guddommeligt fuldkomne”, og Platon talte om den ”den perfekte cirkel”. Han talte også om cirklen med krydsende linjer som et kors i form af bogstavet X. I beskrivelsen af ​​de kosmologiske symboler er det første tal en cirkel. Det henviser til den permanente, evige og universelle karakter − det abstrakte rum i et kosmisk hierarki. Selve cirklen kan betragtes som et symbol på det abstrakte, grænseløse rum og den første manifestation. Cirklen er i virkeligheden grænseløs, for dens omkreds repræsenterer kun grænserne for menneskets opfattelse af både det fysiske og det indre rum. Pythagoras opfattede tydeligvis cirklen og dermed passeren som symbol på det guddommelige, for han opfattede verden som ”skabt af Gud med en passer“.

William Blake – ”Den gamle af dage” (Gud)