Man får nogle gange at vide, at clairvoyante evner kan udvikles ved hjælp af øvelser og teknikker, der regulerer vejrtrækningen, og metoden er stort set accepteret og anbefalet i Indien. Det er rigtigt, at en bestemt type clairvoyance kan udvikles på den måde, men alt for ofte på bekostning af både fysisk og psykisk sammenbrud. Der er gjort mange forsøg i USA, og mange har ødelagt deres helbred og i nogle tilfælde bragt sig selv til randen af ​​sindssyge. For nogle er det lykkedes at åbne så meget for adgangen til de astrale visioner, at de konstant følte sig hjemsøgt. Nogle nåede ikke engang det punkt, men alligevel fik de ødelagt deres fysiske helbred eller svækket deres sind, så de var totalt fortvivlede. Andre – ganske få − oplyste, at teknikkerne havde været gavnlige for dem.

Det er rigtigt, at hatha-yogier i Indien praktiserer den slags øvelser. Det er mennesker, der forsøger at skabe personlig udvikling med fysiske midler i stedet for indre vækst i det mentale og åndelige. Men selv blandt yogier er den form for praksis kun brugt under direkte overvågning af kompetente lærere, som kan se effekten af øvelsen på eleven, og læreren vil straks stoppe eleven, hvis det viser sig, at øvelserne har en uhensigtsmæssig effekt. Men for mennesker, der ikke ved ret meget eller måske overhovedet intet om emnet, er det både uklogt og farligt at praktisere åndedrætsøvelserne. I praksis kan de være nyttige for få mennesker, men de vil desværre være katastrofale for de fleste. Derfor er det bedst at råde alle til at afholde sig fra teknikkerne. Måske er man en af de få, som har gavn af metoden, men det mest sandsynlige er, at man ikke er det, for øvelserne medfører langt flere fiaskoer end succeser. Det er så uhyggeligt let at gøre stor skade på sig selv på den måde. Det svarer til at eksperimentere ved at gå ind på et apotek og tage et tilfældigt medikament på hylden og indtage det. Måske rammer man præcis det medikament, man har brug for, men det mest sandsynlige er, at det gør man ikke.