Langs de samme linjer er der et naturvidenskabeligt begreb, der kaldes liminalitet.[1] Liminalitet handler om udviklingen af bevidsthedsstrømmen, når den overskrider en grænse, og skifter fra en tilstand af erkendelse til en anden. Liminalitet blev udviklet af antropologen Arnold van Gennep[2] i begyndelsen af 1900-tallet. Det er et begreb, der beskriver de ritualer, der markerer et menneskes overgang fra én tilstand til en anden − eksempelvis de ritualer, der markerer, når unge går fra puberteten til voksenalderen − eller ritualer, der markerer fødslen, dåben, konfirmationen, færdiggørelse af uddannelse, bryllup og begravelse. Alle ceremonierne er baseret på noget endeligt, noget ultimativt, en grænse eller en overgang – dvs. liminal. Eller det er en flydende tilstand imellem faser, hvor mennesket bevæger sig fra en tilstand i livet til en anden. Liminalitet er mellemfasen, der giver mulighed for nedbrydning af den gamle fase, fordi der opstår en plastisk eller fleksibel situation, hvor en ny orden kan overvejes og derefter realiseres. Den tredje og sidste fase af liminalitet opstår kun, hvis mennesket overskrider grænsen og bliver etableret i den nye bevidsthedstilstand. Eksempelvis markerer bryllupsceremonien rummet imellem − liminal − hvor mennesket bevæger sig fra et liv som single til et liv som gift.

_________________________________

[1] Liminalfasen er en religionsvidenskabelig betegnelse for en overgangsfase i et ritual. Betegnelsen bliver oftest brugt i forbindelse med analyser af overgangsriter.

[2] Arnold van Gennep (1873-1957) var fransk etnolog og folklorist.

_________________________________