Livets fantastiske mysterium er ikke, at den ene bliver de mange. Eller at af de mange bliver der to, som bliver til én. Det er sørgeligt, at i nutiden er kærligheden blevet noget upoetisk og fysisk, som ikke har en dybere betydning. Kærligheden er blevet en byttehandel, hvor man ikke giver noget uden at få noget til gengæld. Kærlighed er en lille fornøjelse, som man kan tillade sig, når det passer en – noget, som man trækker på smilebåndet af – noget, som man er lidt hemmelighedsfuld om – noget, som man nyder ligesom en cigaret, en ret god mad eller en overraskelse.

Det er nutidens svage side, at mennesker både er blevet slaver af deres begær og kujonagtige nok til at ignorere virkningerne. Der er grund til at tænke over den måde, menneskeheden lever på – eksempelvis at tænke over nødvendigheden af abort. Men der er også grund til at beskytte de svage mod de stærkes hensynsløse lidenskaber.

Det er tragedien ved livet i nutiden, at i ægteskabet degraderes kærlighedens højdepunkter til noget tilfældigt. Ægteskabet er en intetsigende begivenhed, som man hovedløst kan kaste sig ud i, og hovedløst kan bryde ud af. Men ægteskabet er måske den helligste handling, et menneske kan deltage i. Ægteskabet er en højtidelig begivenhed, der går forud for den guddommelige skaberakt, som kun er mulig ved kontakt med selve livets hjerte. Kærligheden appellerer. Ægteskabet baner vejen. Livet stiger ned. Gennem ægteskabet får mennesket adgang til livets allerhelligste, og i det allerhelligste bør man være særdeles respektfuld og lykkelig. Men desværre er nutidens såkaldte civilisation nået til et punkt, hvor ægteskabet betyder lidt eller intet for de fleste. Ægteskabet er blevet en legeplads for en form for umoralitet, mangel på selvbeherskelse, på manglende respekt og værdighed. Skilsmisse opnås alt for let – men sådan må det naturligvis være, når det er endnu lettere at indgå ægteskab. Har man lov til at have fordomme om skilsmisse, når man ikke respekterer ægteskabet?

Man kan sagtens tænke sig ægteskabs-sakramentet uden den konventionelle ceremoni under religiøse former, for man behøver ikke at gennemgå en ceremoni for at være virkelig gift. Men ægteskabets indre hellighed kan også sagtens komme til udtryk i en eller anden ydre anerkendelse og form − en ydre ceremoni, der er tegn på respekt og accept af, at man vil leve et liv i loyalitet.