Hjertets vej og hovedets vej
Der er mange veje, der opfylder menneskehedens forskellige behov, men til sidst fører alle veje til det samme mål. De mange forskellige veje kan i store træk opdeles i hjertets vej og hovedets vej. Fortidens cyklus på ca. 2.500 år, blev påvirket af Fiskenes tegn, og det var i høj grad en tidsalder med mystikere og hengivne tilhængere, der fulgte hjertets vej, selv om der naturligvis var mange undtagelser, især blandt de mennesker, der inkarnerede ad den videnskabelige linje. Adgang til mystikernes vej eller hjertets vej gik via dyb hengivenhed til læreren og dermed vækkelse af hjertet − kærlighedens center. Hjertets vej skaber et sikkert fundament for hovedets vej, som ofte sker på et senere udviklingstrin i den evolutionære cyklus. Uden hjertets faste fundament kan det lavere tankesind blokere for lyset fra den åndelige sol, og dermed blive ”sandhedens drabsmand”.
Hjertets vej er energimæssigt rettet imod følelsens natur, og den er ofte ledsaget af transcendentale oplevelser, der kan opstå spontant. Her er et par eksempler:
”Da jeg var 10 eller 11 år gammel og boede på Kamarpukur, oplevede jeg første gang samadhi. Dengang jeg passerede gennem et energifelt, så jeg noget, der overvældede mig, for en Guds-vision har visse karaktertræk. Man ser lys, føler glæde og oplever, at en stor strøm stiger op i brystet, næsten som når en raket eksploderer”.[1]
_________________________________
[1] Sri Ramakrishna: The Gospel of Sri Ramakrishna, s. 176
_________________________________
|