En anden almindelig måde at spilde energi og kraft på er at lade sig hæmme af bekymringer. Mange forudser konstant problemer og ulykker for sig selv og for de mennesker, de holder af. De plager sig selv med frygt for døden og det, der evt. kommer bagefter – eksempelvis kristendommens evige Helvede eller naturvidenskabens påstand om absolut ingenting. De frygter økonomisk ruin eller arbejdsløshed. Store mængder af energi og kraft fosser ud på en unyttig og ubehagelig måde. Den slags fejltagelser undgås af det menneske, som forstår, at verden styres af en absolut retfærdig lov, at der er en guddommelige hensigt med hvert eneste menneske, at alle mennesker er ved at udvikle sig mod det højeste og at ingen mennesker kan undgå udvikling og fremskridt. Uanset hvad man konfronteres med på sin vej gennem livet, uanset hvad der sker, så er det hensigten, for alle begivenheder hjælper mennesket fremad på udviklingsvejen, og mennesket selv er det eneste, der kan forsinke udviklingen. Når man forstår sammenhængen, bekymrer man sig ikke længere på egne og andres vegne. Forståelsen medfører, at man udfører sine pligter bedst muligt i tillid til, at når man gør det, arbejder man på at udvikle sig selv og menneskeheden. Man ved, at bekymringer aldrig har hjulpet nogen, men at de har været årsag til ufatteligt mange ulykker og spild af energi.

Det intelligente menneske spilder ikke sin energi med at bruge følelser på bekymringer. Eksempelvis føler det sig aldrig fornærmet over, hvad der siges eller gøres. Når et andet menneske siger noget, der er usandt eller fornærmende, kan man være overbevist om, at i langt de fleste tilfælde var det ikke hensigten at fornærme. Derfor er der som regel ingen grund til at bruge energi på at føle sig fornærmet. Men selv i de sjældne tilfælde, hvor bemærkningen er forsætlig, ond og sårende, er det alligevel ufornuftigt at bruge energi på at føle sig såret. De sårende bemærkninger kan kun skade et menneske, hvis det tager dem til sig og tillader, at de skader ved at ruge over bemærkningen. Der er ingen grund til at lade et andet menneskes ord forstyrre sindsroen. Hvis man vælger at føle sig såret over det, et andet menneske har sagt, så er man selv skyld i forstyrrelsen og energitabet, som er rettet imod mentallegemet − ikke den, der kom med bemærkningen. Når man tillader en forstyrrelse i sit mentallegeme eller sit astrallegeme på grund af noget, som en anden har sagt, er det udelukkende, fordi man endnu ikke har fuld kontrol over sine legemer. Det betyder, at man endnu ikke har udviklet den sunde fornuft, der gør det muligt som sjæl at iagttage begivenhederne, gå sin vej og passe sit arbejde uden at lade sig forstyrre af tåbelige eller ondskabsfulde bemærkninger.