Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

TANKENS KRAFT OG BRUG
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Tankens-kraft-og-brug-Leadbeater

TANKENS KRAFT OG BRUG (12 af 13)


Der er mange forskellige stofkvaliteter i mentallegemet, og de har hver deres specielle vibrationshastighed, som de er mest vant til.

TANKENS KRAFT OG BRUG (12 af 13)

Tjenestearbejde og

gode egenskaber

 

Tankens-kraft-og-brug-14

 

Tjenestearbejde

Det er nødvendigt for menneskets egen udvikling, at det behersker tanker og følelser, og at det ikke er så ufornuftig, at det spilder sin kraft. Men det er endnu mere nødvendigt set fra et andet synspunkt. Man kan kun blive i stand til at hjælpe menneskeheden, hvis man har kontrol over sine tanker. Hvis man har kontrol over tankelivet, undgår man at skade sine medmennesker, og derfor kan man lære, hvordan man skaber rigtige menneskelige relationer. Hvis man f.eks. tillader sig at give udtryk for vrede, har det en alvorlig tilbagevirkning på den, der bliver vred, fordi det skaber en dårlig vane, som gør det vanskeligere at modstå den negative impuls næste gang, den dukker op – og det gør den. Men man skaber også en alvorlig påvirkning af omgivelserne, for de vibrationer, der udstråler fra det vrede menneske, vil uundgåeligt påvirke andre. Hvis man anstrenger sig for at beherske sin irritation, påvirker det også de mennesker, der skal hjælpes. Tjenestearbejdet vil derfor enten hjælpe eller begrænse, selv om man ikke tænker på det i processen.

Det er uundgåeligt – uden at man bestræber sig på det − at enhver tanke, der opstår i tankesindet, påvirke omgivelsernes tankesind. Derfor er der grund til at tænke på det ansvar, man har, når en tanke er negativ eller ond, for alle spreder på den måde umoralsk smitte blandt sine medmennesker.

Heldigvis gælder det både positive og negative tanker, og det menneske, som forstår det, kan begynde at arbejde på at blive et lys, der konstant udstråler kærlige, rolige og fredelige tanker mod sine medmennesker. Lyset har en fantastisk kraft − og kraften er inden for hvert menneskes rækkevidde.

Gode egenskaber

Når mennesket er i besiddelse af den store indre kraft, er der grund til at være forsigtig med, hvordan man bruger den. I stedet for at skabe negative forestillinger, skal man altid tænke på et menneske, sådan som man ønsker, det skal være − for det billede, man skaber af det, vil naturligvis påvirke det, og efterhånden vil det få mennesket til at ligne idealbilledet. Der er derfor grund til at fokusere på venners, bekendtes og kollegers gode egenskaber, fordi man ved at tænke på den positive egenskab er med til at forstærke egenskabens svingninger og dermed gør den stærkere.

Hvis man lever efter denne naturlov, vil sladder og bagtalelse, som mange mennesker ubetænksomt beskæftiger sig med, i virkeligheden være udtryk for ondskab. Hvis man har kendskab til bestemte mangler eller fejl i et menneskes karakter, skal man under ingen omstændigheder fokusere tankerne på dem og dermed forstærke dem. Tværtimod skal man forme en stærk tanke om de modsatte positive egenskaber, og derefter udsende tankebølger til det menneske, som trænger til hjælp.

De fleste mennesker vil sandsynligvis påstå, at det ikke er i stand til at beherske deres tanker eller begær, at de ofte har forsøgt det, men at det altid er mislykkedes, og at de derfor er nået til den konklusion, at det ikke nytter noget. Men konklusionen er fuldstændig forkert. Når en dårlig egenskab eller vane har en vis styrke, er det fordi man i tidligere inkarnationer har tilladt, at vanens styrke vokser, fordi man ikke gjorde modstand imod den fra begyndelsen. Dengang kunne den let være kommet under kontrol, men man har tilladt den at vokse sig så stærk, at den nu er vanskelig at have med at gøre.

Artikel-Tankens-kraft-og-brug-Leadbeater
Download-fil: TANKENS KRAFT OG BRUG - C.W. Leadbeater


Artikel-Tankens-kraft-og-brug-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: TANKENS KRAFT OG BRUG