Det er ikke kun religiøse mennesker eller mennesker med interesse for det esoteriske, der kan opnå viden om en større relation. Mange kunstnere, forskere og filantroper og andre mennesker uden religiøs overbevisning, har oplevet det og beskrevet det på forskellige måder. En tankevækkende illustration givet af filosoffen Immanuel Kant, der havde en skarp tænkeevne, og hans arbejde blev en milepæl i udviklingen af nutidens tænkning:

"To ting fylder mig altid med ny og større forundring og ærefrygt jo længere og jo oftere jeg reflekterer over dem: Den stjernehimlen over mig og de moralske love i mig. Jeg behøver ikke lede efter dem eller at gå ud fra, at de eksisterer … jeg ser dem for mig, og jeg relaterer dem øjeblikkeligt til forståelse af min eksistens."

"Den første (periode) begynder det sted, hvor jeg bor, for det udvider min forbindelse til den ydre verden, hvor jeg ser en ubegrænset storhed af verdener efter verdener, og systemer efter systemer og også af ubegrænsede tidsrum, af periodiske bevægelser, deres begyndelse og deres varighed."

"Den anden begynder fra min ikke-synlige sjæl, fra min personlighed, der præsenterer mig for en verden, som i sandhed består uendeligt, og som kun kan gennemtrænges af intellektet, og jeg ved, at jeg nødvendigvis og universelt er forbundet med den."

"Det første billede af et uendeligt antal verdener formindsker min betydning som et dyrisk væsen, der må give det stof tilbage til planeten (et ubetydeligt punkt i Universet), som mit fysiske legeme blev formet af, og som fik givet (man ved ikke hvordan) vital energi. Det andet billede derimod fremhæver det evige i min værdi som et intellekt, der manifesterer den moralske lov i et liv, der er uafhængigt af den dyriske natur og også af hele den synlige verden – heraf kan man udlede den kendsgerning, at eksistensen af tænkeevnen er betinget af formål, der ikke er bundet til tilstande og begrænsninger i dette liv, men rækker ud i det uendelige."

Immanuel Kant: Critique of Practical Reason

Sammenfattende kan man sige, at bøn er begyndelsen til hjertets tilnærmelse til en højere instans og til højere væsener. Det er en vital og direkte tilnærmelse, der skal forstås og praktiseres især af mennesker, hvor den mentale tilnærmelse – dvs. koncentration og meditation – er den foretrukne metode. Man må huske, at den mest effektive "indre aktivitet" er en kombination og en syntese af de forskellige metoder til tilnærmelse, men inden man er i stand til det, skal man lære de enkelte metoder at kende og være i stand til at praktisere dem. Det gælder både bøn, koncentration og meditation. Bøn indeholder også psykologiske faktorer som f.eks. tænkning og vilje, der tilføres følelsen, og de skal ikke udelukkes, så længe vægten lægges på hjerte-aktiviteten og på at dedikere følelsen til det åndelige mål.

Bøn er derfor gavnlig i to retninger: Som en aktivitet, der formidles af et vigtigt aspekt i menneskets natur, og som en nødvendig forberedelse til synteseskabende indre aktivitet, der er udtryk for menneskets stræben mod det åndelige mål.

Bøn kan klassificeres sådan:

1. Spontane bønner, der opstår som en øjeblikkelig inspiration.
2. Formulerede bønner, der er udtryk for den enkeltes formål og behov.
3. Eksisterende bønner, der benyttes i religioner og åndelige bevægelser, eller som er formuleret til specielle formål.

Man kan eksperimentere med de forskellige typer, og man vælger derefter den, der er bedst egnet. F.eks. vil mange mene, at spontane bønner er bedst egnet til individuelt brug, og at formulerede bønner er bedst til grupper, møder eller i forbindelse med fælles opgaver.

Til sidstnævnte formål foreslås det at bruge en invokation (påkaldelse), som har karakter af universalitet, og som bruges af et meget stort antal mennesker overalt i verden. Her præsenteres en verdensinvokation. Oplysning om dens betydning, og om hvordan den kan anvendes, beskrives i femte instruktion om Invokation og Evokation.