Eksempler på symboler

Det fører til emnet om det rigtige valg af billeder. Først skal man i den periode, der kan kaldes "skabelse af rutine", bruge billeder, der viser positive egenskaber, og som ikke har en dybere eller symbolsk betydning. Dvs. at man skal øve sig i at visualisere billederne uden mentalt at overveje deres betydning. Man kan f.eks. visualisere noget, der leder tanken hen på en egenskab, man ønsker at udvikle − f.eks. styrke, alvor eller mod. Derefter skal man bruge hensigtsmæssige symboler, og det medfører, at visualiseringen kombineres med den refleksive meditations betydning af symbolet. I begyndelsen kan fokuseringen veksle mellem visualisering og refleksion, men man vil meget hurtigt opdage, at man kan gøre begge dele på én gang.

Der findes flere symboltyper. Derfor er der mange at vælge imellem til instruktionernes emner og formål. Den største symbolgruppe er: Naturen (himlen, jorden, vandet, ilden, bjerge osv.) menneskelige, mytologiske, imaginative, abstrakte, tal, geometriske former, farver samt tekniske. Der findes desuden symboler på den personlige karakter, som hverken kan ses umiddelbart − som f.eks. i drømme − eller som skabes ved automatskrift/-tegning eller andre teknikker.

Når man i en periode har øvet sig i at benytte enkle statiske billeder, der ikke ændrer sig, kan man fortsætte til det mere vanskelige visualiseringsstadie. Det er en proces, hvor en genstand eller et panorama forandrer sig eller udvikles. Et af de enkleste eksempler er at visualisere en rosenknop, der langsomt åbner sig og folder sig ud. Der kommer en øvelse længere fremme i instruktionen.

En anden udvikling i den billedskabende funktion er at bruge andre sanser − f.eks. høresansen, lugtesansen og følesansen − til at vække det, psykologerne kalder "billeder". Ordet "billede" kan være misvisende i denne forbindelse, men sanseindtryk som lyd, lugt osv. er i virkeligheden billeder, der er skabt subjektivt uden at have tilknytning til det, der var årsagen til dem.

Mange andre billeder, symboler og strømme af billeder kan benyttes. En vigtig teknik er, at man skaber et billede af sig selv, der udtrykker en bestemt egenskab eller en egenskab, man har behov for at udvikle. Dvs. at først gælder det et statisk billede af sig selv, der illustrerer en ønsket egenskab. Derefter kan processen udvides til at visualisere, at man deltager i et forløb med bestemte situationer, som man ønsker at blive i stand til at klare. Men man skal være klar over, at denne øvelse ikke er et mål i sig selv, for hvis man stopper midt i processen, kan resultatet blive det modsatte af målet, og man kan komme til at forvandle det idealiserede billede til en flugt eller en erstatning for en personlig indsats. Derfor må der ikke opstå en passiv forventning i forbindelse med det billede, der skabes. Processen skal betragtes som et mønster, en struktur, der vil være en hjælp til at realisere billedet i det ydre liv. Processen kan i sammenlignes med den struktur, en billedhugger har i tankerne, når en statue skal udhugges.

Det ideale billede kan visualiseres på flere måder. Man kan visualisere et billede af sig selv, som man mener, man ser ud, når det endelige mål er nået. Eller man kan visualisere forløbet trin for trin ved at visualisere én egenskab og én situation ad gangen. Til sidst når man frem til det færdige billede. Den sidste måde kan anbefales, for den er nemmere og mere effektiv, fordi den forhindrer, at man glemmer virkeligheden.

Visualiseringsmetoden må man til gengæld ikke bruges på andre end sig selv − i hvert fald kun efter alvorlig overvejelse. Der er sket store skader ved at benytte denne metode − specielt af forældre, der mere eller mindre bevidst projicerer et billede videre til deres børn af det, som forældrene ønsker, de skal blive. (Det er ofte et idealiseret billede af det, som det ikke er lykkedes for forældrene selv at blive). Denne type billeder svarer sjældent til de realistiske muligheder eller til den rigtige udviklingsmetode for barnet. Og barnet gør med rette enten oprør eller føler sig tvunget til at acceptere en forkert og uønsket rolle. Det har skadelige konsekvenser, og mange psykologiske forstyrrelser kan spores tilbage til den form for påvirkning.

Forskellen mellem symbolske og almindelige billeder er, at et symbol skjuler en særlig betydning, for udover selve "tegningens" eller symbolets ydre form repræsenterer det en idé eller en sandhed, der i sig selv er formløs og derfor skal "billedliggøres", for at man kan forstå betydningen.

Mange billeder kan både opfattes objektivt og subjektivt, og de kan derfor bruges til at kommunikere en symbolsk betydning. Et eksempel er et bjerg. Et menneske, der visualiserer et bjerg med sit objektive tankesind, ser kun bjergets form og skønhed, men et menneske, der kender bjergets symbolske betydning, ser også, at bjerget har en sti op til højere niveauer med større udsyn, og dette menneske vil forstå analogien til det indre liv, der har mulighed for at nå op til højere bevidsthedsniveauer.

Dette billede har en stimulerende åndelig virkning. Bjerge er et tydeligt eksempel på symbolers værdi. Symbolikken er benyttet i mange religioner, og i tidens løb har mennesket forbundet den med inspiration og med "højere niveauer", som repræsenterer menneskets potentialer.