Tredje del
Loven om åndelig tilnærmelse
De fleste mennesker mener, at når man skal studere det åndelige, så skal det ske via en religion. På en måde er opfattelsen rigtig, men religion indeholder sædvanligvis kun de tanker, som forskellige trosretninger, kirker og sekter mener, er de eneste rigtige, hvorimod loven om åndelig tilnærmelse dækker et langt større område.
Alt, der har relation til menneskehedens frihed og fremskridt, er åndeligt. Det gælder f.eks. adgangen til den højere bevidsthed, der tilhører det store væsen, som menneskeheden er en del af. Det, man tidligere kaldte religion, og som primært havde og stadig har en følelsesmæssig appel, der trækker menneskeheden i retning af højere idealer, subtile sandheder og et moralsk liv, vil lidt efter lidt blive en videnskabelig proces. Processen er nødvendig, for den følelsesmæssige appel har mistet sit greb om en meget stor del af menneskeheden. Navnlig i Vesten kræver den mentale udvikling hos flertallet en intelligent forklaring på det åndelige liv, der ikke er afhængigt af blind tro, men er baseret på logiske åndelige love, der kan tilfredsstille de mentale krav. Tidligere tiders oplyste lærere fortalte deres tilhængere, hvad de skulle gøre og tænke for at udvikle sig åndeligt, men denne form for autoriteter accepteres ikke mere. Derfor kræver nutidens selvstændige tænkning en ny tilnærmelse til det åndelige liv.
Der er en hensigt
Denne proces er ved at vise sig i nutiden i mange af livets aspekter. Den skjulte verden blive gradvis lige så virkelig, som det, man ser med det fysiske øje. Man er ved at forlade de krystalliserede "religiøse" strukturer og vågne op til den virkelighed, mennesket lever i. Man er begyndt at forstå, at der er et grundlæggende mønster, og at intet er baseret på tilfældigheder. Det forudsætter, at der er en overordnet plan og en arkitekt – en guddommelig tænker, et stort væsen – der udtænker og manifesterer planen.
Ethvert menneske tiltrækkes af en højere form for liv, en bagvedliggende og kraftfuld impuls, der presser én. Det kan sammenlignes med blomsten, der vender sig efter Solen og lyset. Mennesket tiltrækkes af noget, der er større end mennesket selv. Det søge efter mere end det, der allerede er opnået. Denne ansporende kraft kan ikke altid opfattes. Den findes langt inde i de labyrinter, som mennesket består af, og nogle gange viser den sig kun i fordrejet form. Men alle mennesker vil til sidst opleve, at de presses mod en mere oplyst måde at leve på, uanset om den kommer til udtryk som åndelig overbevisning eller praktisk tjenestearbejde.
|
